Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opium. Skuespil i tre Acter - Første Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231Opium.
KongCn (raaber efter hende de første Ord.)
Min Sylvia! Nu er du frelst.
Et Vindpust kun, dog saae jeg helst,
at jeg var nødt at plyndre. O
elskværde Blyehed, Kilde klar,
hvor Alt jeg skimte kan paa Bunden!
Det Nei", som svømmer ovenpaa
og surrende vil Bobler slaae,
det fanges let som blank Forelle,
der stedse vil i Skorpen sprelle.
Ends ikke det; men see i Grunden,
der straaler Perlerne: Jo" — Jo."
Drag op den Skat. Den døer udi et Suk
En Taabe, sær om han er smuk,
som troer en Pige efter Munden,
og troer, at Alvor nægter ham
det Kys, han beder om i Lunden,
i Eenrum eller Aftenstunden.
Hvad femte Øie seer ei, er ei Skam.
Ah, saadan Glut som Sylvia burde, naar
hun blev en syv og tyve Aar,
en Morgenstund opvaagne smykket
— Sligt om Tiresias er sagt —
med Manddoms fulde Muskelpragt;
see Barmen ind af Sener trykket,
sig iført Jordens Herskerdragt.
Hun burde af en venlig Fee,
(sligt var et Venskabsstykke) — rykket
med fuldbevidste Fryd sig see,
til Livets anden bedre Side,
hvor man ei drømme skal, men vide,
ei nydes ene, men skal nyde,
og ei befales blot, men byde:
— Ah, Sylvia! jeg gav dig heel
min Manddom og min Kongevælde
i Bytte for din søde Sjel.
Du burde, før din Rosenstengel
bag Skyen blomstrer til en Engel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
