Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opium. Skuespil i tre Acter - Anden Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247Opium.
Jeg lever skyldig, ha blodskyldig, fuld
og tung af Blodskyld segner jeg i Muld.
Mit Øre løi, mit Øre sveg,
da de paastod, at høre, og at see
at saadan Haand som denne — Kys!
(kysser Sylvias Haand).
Og Kys, og Kys — besmitted sig. O Vee!
Ak endnu varm og rosenskyetf lev,
O søde Sylvia, o lev, o lev!
Ak stod du op, du Dronning blev!
Ha, kunde jeg dog kysse op din Aand,
jeg kyssed’ Giften bort ud af din Haand.
Nu balsamert og purpursvøbt du skal
som Snefried-fagre i Haarfagers Hal
min Dronning være.
li O (vaagnende).
Gys, gys, gys!
Kongen (forskrækket).
Hvad seer jeg der? Han vaagner, Tys!
Ha Helved kogler!
H O (fantaserende, reiser sig op).
Pik paa Laaget!
Pik, sultne Orm! Pik rask! pik! pik!
Boer ind! boer ind! du finder ikke Noget
En Ravneflok jo hele Klumpen fik.
Vær ei misundelig, thi Vinden vel
frastjæler Ravnene den halve Deel.
Hu (reiser sig op).
Slug Morian-Ravn! du sorte Nar,
troer du jeg føler til dit hvasse Næb,
fordi du foer med mig saa slemt afsted
og Lungen tusindfold istykkersled,
og Kloen lige ind til Hjertet kneb.
Dog tænkte jeg, at Helved værre var.
Jeg mindes jeg for det paa Jorden skjælved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
