Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sinclars Død, et Sørgespil i tre Acter - Til Carl Johan, Norges og Sverriges Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sinctars Død. 271
Jeg tænkte — Carl, da svang, som Stjerneskud,
(o, dens blanke Vinger sang under
Skyen) sneehvid Svane høit sig fra
Bølgen — o favreste Søblomst!
favreste Vaarskyens Datter! —
Hvor Kløvren høirød vajed’, Norge jeg
tænkte: hist bag Elvens Klinge, hvor
blaaned’ tusind smaae Violhjelme,
Gothernes Land, og et sneehvidt
Fredsflag var svævende Svane.
Men Hvad i Vormen, hvorfra Svanen, som
Liljeknop mod Skyen blomstrede?
O Hvem saae jeg da i Elven, hvor
Bredderne speilede deres
Skjønhed, og hilsed’ hverandre?
Mit Hjems i søde Tanker svømmende
Hjerte er Vormen: Carl er Scandiens,
Nors og Sveas, liig to Elsktes, der
føle tilsammen, om sortned’
tusinde Bølger imellem.
Dit Hjerte Carl er (o Panscandion,
liig Helleners hist Panjonion!)
Altret for mit Nors og Gothernes
Ømhed: ved indhugne Eed — en
Drothelts — Forsoningens Bauta.
Det ofres Harpens første Frugt, som min
Deel, mit Suk i Norges Kjærlighed
— Carl din Skat! — Ha Norges Frihed vil
fremgløde lynlige Qvad; men,
var jeg en Træl, jeg taug i min Skjændsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
