Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sinclars Død, et Sørgespil i tre Acter - Første Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276 Digterverker.
med Sværd og Bannerstang paa Døren, vilde
min tykke, salig Faders Læderkøllert
jeg finde altfor trang. Nu — der var Tid
— et lækkert, thi det var det sidste, Bid
for Lediggangen, som paa Tiden æder,
og æder Drøv — at hvile endnu lidt,
til Skrædderen fik flikket ind paa Siden
et Stykke Nyt.
Lady Sinclar.
0 der blev mere Tid
til rolig Afsked med det vante Huusliv;
thi siden Broad-Albaines sultne Clan
her gjæsted’ sidst med tomme Skræpper, men
med lange Øxenegle, Borgen, og
Notariussen dernæst traadte mellem
vor Faders Liig og vore Taarer, og
med lange Negleøxer hugged1 løst,
Hvad endnu hang tilbage, findes ei
saa stor en Lap herhjemme, som behøves
— ifald nu Dorskhed skal fremyngle Fedme,
som Solskinsveir og Stille fugtigt Græs —
til Sidestykke, men i Byen maae
Forfædrene forskaffe os Credit.
Sinclar.
Ja Armod hører ogsaa til, min Kitty!
Min stakkels Kitty! den er en af dine
Vaarblomster, eller kun det magre Græs,
som dine Dyder blomstre i, og væve
med tusind søde Farver gjennem, og
den Vellugt, disse aande, er dit Lune.
Nu — lev du! Denne tomme Tid, som een
uendlig Slange, sammensat af tusind
eensbrede, askefarv’de Led, er just
den rette Sommertid for Qvindelivet.
Nu kan du dyrke Krogens tause Harpe;
thi Tid jo ikke mangler, Evner ikke;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
