Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sinclars Død, et Sørgespil i tre Acter - Første Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sinclars Død. 281
og Ranald, som i Mørket seer saa godt,
og lange Ralph og William, som i Bugler
sin Moders Kjedel trommer, Enkens Sønner
fra Binachrow. De er’ nu næsten Tyve,
og modnes stærkt til Fædres Daad og Styrke.
En Flok paa Femten, Sexten fylder fuldt
i disses Fodspor, Alle buevante,
halsstarrige og tapre, æglesyge,
da Modersmelken — som, skjøndt Faderblodet
bag Nederlaget standsed1, ikke standsed’ —
med grønne Galde blandet blev og maled’
i Hines Hjerter uforgjæng’ligt Billed
af hine — nu nedhugne — grønne Ege,
de leged’ under fordum; og om Stubben har
de svoret, som paa Elsktes Liigsteen, Hevn.
Se her, med disse, blier min Broder til
den hundred’armede Gigant.
Sinclar.
En Bisværm,
som neppe dækker Broad-Albaines Skjold.
O mine Fædres Skjold — var Leilighed,
saa hang du blankt.
Lady Sinclar.
Ukaldet kommer ikke
— som Echo ikke uraabt — hvad du kalder
en Leilighed. Men hver Dag paa det Skjold,
som Sinclarnavnet bar med al dets Hæder
godt Ryggen var af Staal — fremvoxer Rusten
Sinclar.
Dets Glands er ei fordunklet mere nu
end Morg’nen efter Natten — o hiin Nat,
da Broad-Albaines Banner Maanen var.
Men Modet fuldt er voxet: som en Sol
bag Nattebølgen, hvor den dvæler frodig,
det venter kun paa Tiden ørkesløst,
paa Tiden, som fremruller Kraften.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
