Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sinclars Død, et Sørgespil i tre Acter - Tredie Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 Digterverker.
— det være undet! — til et Gjæstebud,
hvor dog den bedste Ret var borte. Ha,
den vilde kommet før, hvis Helvedaanden
Forræderie den Røverhøvding Sinclar
tilhvidsket havde, at han kunde rive
sin første Fiendes halve Hjerte ud.
Eja, var dette skeet, Resten var
dog stor nok til at drukne Tabet deri,
saalænge Fædrelandet slumrer bag den,
som bag den aabne Fiendens Grav,
og stor nok til at suge alt hans Blod,
om han som Iglen æser, mættet af
ti fede Qvinders Blod. Forstod du, Gjente,
da ikke Baunens Luetungetale?
0 daarlig Tid i Landet, naar man glemmer
at lære Børnene Forskjellen mellem
fredsomme Braater, Krigsherolden Baunen,
som øverst staaer paa Fjeldet, hvor en Storm
dens krumme, røde, hvinende Skalmeje
udstrækker over Dalen, snart fra en,
snart fra en anden Kollens Side ud
mod Bygden, ludende og raabende,
saa Gnister hvirvle ud af Ildtrompeten,
Hvermands Aarvaagenhed og Mod iveiret:
snart, som det røde Norges Banner, strakt
igjennem Nattens sidste, høj’ste Mulm,
igjennem Stjernehæren — liig en Bonde,
der søger djærvt til Kongen med sin Klage
og splitter i sin Iver Hoffolkstimlen —
den hviner Suk paa Suk om Ret rundt Gud.
Ragnhild.
Forlad, at jeg har ængstet Eder, Faer.
Jeg burde vel betænkt, at ingen rydder
paa øde, træbar, jordløs, iiskold Koll,
hvor Nordenvinden ikkun stundom hviler.
Men Alt var rigt for mig, og Intet øde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
