Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sinclars Død, et Sørgespil i tre Acter - Tredie Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sinclars Død. 341
som suger hendes friske Hjerte, hæle
med deres Herrer, laanende vor Vrede
et Skjul, til ned paa blottet Fiendeisse
paa Sværdeving’ den styrter, som Dødsenglen,
naar han til Jord sig slynger paa et Lyn!
Farvel, min Ragnhild! hold dig til din Moder,
imens din Fa’er et Øjeblik Jer glemmer
og mindes Gud og Nor alene! Gaa
her bag os hjem; thi fremmenfore, mellem
de trange Fjelde, kommer Offret snart,
som vandrende igjennem Tempelporten
op mod Høialteret.
Ragnhild (afsides.)
Hvor Kniven blinker
O Gud see ned!
Guldbrand Seiglestad.
Ha, ja!
de snevre Norges Dale — mørke saa
at Sinclar bruger Fakler — ere Templer
for Fædrelandskjærlighed. Nu, vi skal ofre
nigange Ni, som før til Hertha-Frigga,
at dette Fjeld ved Kringen evig nævnes
Høialteret for denne Dyd!
Ragnhild (afsides.)
O tør jeg?
Hvad vil han tænke?
Guldbrand Seiglestad.
Ei min Vesle!
— ah, ja det er nu saa mit Mundheld, siden
jeg pleied’ slæbe dig, i Eng og Stue,
paa Armen som et Armklenodie,
at kalde dig min Vesle" — Ei min Gjente,
du er saa bleg og taus? Seer Frygt saa ud
— da er den just udvortes ikke styg —
som naar en Frostnat, Vintrens Efternøler,
slaaer Riim i hede Rose?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
