Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sinclars Død, et Sørgespil i tre Acter - Tredie Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sinclars Død. 347
Den ældre Døl.
Ei Olaf tyst nu!
Flere Døler.
Ragnhild taler sandt.
Ragnhild.
Nei, Tys! den Fare er ei stor,
Dog større end at I med Eders Mænd
den vælter bort; men jeg den bort skal blæse
— ifald I vil bevare Sinclar —
med denne Luur, og alle Fiendens unge
og sunde Liv, som Håar, for flux at kløvne,
hen paa de Segle, hine Mænd — o alt
jo deres egen Gravs Bevogtere —
i runkne Hænder holde. Rygtet jo
jer Datter nævner som i Norge bedste
Luurblæserske. Nu vil jeg Prisen tåge,
om ei jeg tog den før; og blive, om
ei Bedste i, saa Bedste dog for Norge.
Guldbrand Seiglestad.
Tal ud. Ja Sinclar lever.
Dølerne.
Sinclar lever!
Ragnhild (peger paa en Klippe modsat Kringen.)
Jeg kjæmper for min Kunst fra denne Pynt,
som, liig en stympret Arm, sig hæver mod
det høje Skulderfjeld, som bærer Eder,
I iisgraae Falke! Og, naar Fienden kommer,
mens sagte ud I drage Eders Glavind,
en lang vemodig Tone, som om jeg
en ensom Elskov pleied’, sender jeg,
som Dødens Engels Vingeslag, og til
et Tegn for Eder. Og i dette Suk
for Norge vil jeg lægge al min Kunst,
saa, om end Luur de hørte før, dog hvert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
