Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sinclars Død, et Sørgespil i tre Acter - Efterspil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sinclars Død. 357
paa, hvis min Moder ikke har lappet dem op til lille Anne,
eller — endnu bedre, og saa maa det være, — Eders Naade
behager at udnævne mig til Eders Castellan, og give mig den
salig Clans Farve.
Lady Sinclar.
Hvad Clan? salig Clan? Hvorledes?
Ranald.
Hvorledes? Ja det Saaledes" er isandhed et Mirakel. Og da
det glæder mig, at Eders Naade bekymrer sig om mig (hvilket
giver mig Haab om hvad jeg sagde) saa stiller jeg Eders For
undring — det er i Sandhed værd Eders Naades Forundring —
saaledes: Jeg staaer saaledes som jeg staaer, fordi jeg ved en
vis Leilighed ikke stod, hvor Alle de Andre vilde staae; men,
da deres Been bleve for korte; og, da jeg saae alt Kammerat
skab ophævet — saasom der ingen Kammerater var mere —
gjorde jeg mine Been saalange som muligt. Hiin ædelbyrdige
norske Mand greb mig i dette Tidsfordriv — dog forekom det
mig, at jeg løb hurtigere end Tiden — for med eet at fordrive
mig fra al Tid; men Himlen hjalp mig, i det den tvang min Angst
til at raabe: Sinclar! Sinclar! Og, ved Himlen, som lærte mig
dette, det var intet Tyverie! Eders Naade vil selv see, at det
var Himlen, Himlen fuld af stærke Engle, som hjalp mig, naar jeg
siger, at den blodgjerrige Djævel strax blev til den bedste Skyts
engel, nogen Papist kan ønske sig eller har havt; ja bedre end
St. Andreas og St. Georg og St. Patrick tilsammen. Thi ikke
alene sagde han: er du Sinclar, saa tak Gud og lev!" men da
en ny Blodhund støvede mig op paa Vejen og fordrede mig ud
leveret, for igjen at udlevere mig til mine Kammerater, og vi
ikke kunde blive ham qvit, og han i sin Hidsighed syndede imod
Subordinationen, saa hug min gode Kammerat — thi vi sad nu
paa een Hest sammen — ham ned paa Stand 1. Da vi kom hjem,
saasom Himlen ikke vilde laane mig Navnet længer, da Ringen,
hvori det havde siddet, blev funden i Sandet, hvor Gjæstebudet
var holdt Dagen iforvejen, sagde jeg min stormodige Vært, at jeg
vel ikke var Sinclar selv, men dog bedre end han nu, og at jeg
1 Dette Træk lever i et Sagn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
