- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Digterverker 1 : -1830 /
424

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harlequin Virtuos. Farce af Siful Sifadda - Anden Scene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

424 Digterverker.
af den Grand, siger han, at han er Forstander for en velgjørende
Anstalt: — han hader Sverrig, ringeagter Norge, elsker Alt uden
for disse indtil Raserie: han vil være en Enthusiast for Musiken;
derfor løber han paa hver en Concert, gesticulerer med Hoved og
Fingre, som om han var henrykt; men hans Øine ere stive af Søvn,
om man seer ret paa dem, han gaber ofte i sit Lommetørklæde
eller naar han vender sig til Vinduet, og den Takt, han synes at
følge med Benene, er ikke Orchesterets, men et simpelt Stykkes,
et Tappenstregsstykkes, han har lært fra Barnsbeen: fortrinlig
sætter han en Glæde — nei ikke en Glæde, thi den kan han
ikke føle — men en Ære i at gjøre sit Huus til et Værtshuus for
alle reisende Kunstnere, især fremmede Musici, skjøndt de eneste
fremmede Ord han kan, er: mein Herr! mein Freund! Was
befohlen Sic?" og partout Monsieur, oui!" og han ikke veed at
skilne Bas fra Discant — I saadan evig besværlig Kamp er han
for at modstride og tilintetgjøre sit eget lille Væsen: for at sønder
plukke det i saa mange Fnug, at ingen af disse kan gjøre noget
Heelt ... og til den samme Fordreielse af mig Selv vil han
tvinge mig? Ja, han synes, den er ganske naturlig — at det maa
være det allerletteste og behageligste for En, der afskyer For
fængelighed, at vise en Forfængelighed, jeg tillige, som almindelig,
holder for Fødelandets Svindsot-Blomstren — for En, der gjør
mere af en Bog end af Noder, og som Naturen nægtede Talent
for Musik, at gjøre sig musikalsk, eller, som han selv, hjælpe sig
ved Affectation — for En af en ukunstlet og redelig Tænkemaade
at fremkunstle en foragtelig — for En, der heller, i Haabet om
at han kan blive bedre, hører en maadelig norsk Kunstner, end
en udenlandsk Udskregen, at trække paa Skuldrene, naar man
nævner en god norsk Kunstner, men klappe, naar man nævner
en Vildfremmed — Sandelig dette er formeget . . ja, og endda
ovenikjøbet give sit Legeme hen tilligemed sin Villie og bedre
Vidende . . Dette er formeget . . At kastes som en Fjærbold
imellem disse To? Formeget, og derfor latterligt . . Disse To?
mellem disse To? (Erling kommer hastig ind.)
Erling (kysser hendes Haand iilaoml)
Min elskede Elise, jeg hørte Dig . . Jeg veed en Barm, som
opfangede Dig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:26:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/2-1/0434.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free