- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Digterverker 4 : 1837-1839 /
262

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

262 Digterverker.
Marie.
Karl melder blot, at han har nogle Visiter at gjøre, da der er
et Excellentsbal igjære, hvorfor han ikke kan komme før de
vigtigste ere gjorte.
Mad. Berger.
Gud, hvor han er vel antagen, og veed at skikke sig! Tænk
et Excellenzbal ! Og han ender vist ikke før han fører dig der
ind med. Og sad jeg saa der, om det var i den usleste Krog,
eller som en Flue under Taget med sine tusinde Øjne, eller mit
Øje i en af Damernes Diamanter — ha, hvor denne da skulde
funkle, om den var aldrig saa uægte!
Marie.
0 min gode Moder, da vilde jeg ikke kjende det, jeg, som er
vant til at see det saa roligt og blidt. Men jeg længes ikke
udenfor min egen Sfære ; udenfor den faaer man saa ofte at føle
man er fremmed.
Mad. Berger,
Saa kan man dog igjen see lidt ned paa Andre under sig
igjen — det er dog en Trøst, og ikke meer end billigt.
(Smelt træder ind).
Smelt.
Fuldkommen rigtig, høistærede Fru Svigermoder. Saadanne
Blik ere Lyspunkterne i Livets Kjede. (Her ta Mane) O Marie, jeg
har drømt hele Natten om dig. Vi vare i Almacks; jeg dansede
med Frøken Superba Stoltzenburg, syntes jeg, men det var dit
Ansigt; Alle saae paa os, og for hvert Blik heftede en Paillet
sig til din blaa Atlaskes Kjole, saa du saae ud som Stjerne
himmelen. Men allerbedst som det var, reiste Fru Kalkun sig,
tog dig om Hovedet, og sagde: maa jeg bede om min Vifte; og
saa viftede hun sig med dig uden videre, og pæste og viftede
sig. Saa syntes jeg, jeg dandsede med dig, men lidt efter lidt
syntes jeg du blev skarpere om Ryggen, og inden jeg vidste
Ordet af det, var det atter Frøken Superba, jeg skar mine
Fingre paa.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:27:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/2-4/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free