Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326 Digterverker.
der saa mageligt, som gjennem
Navlestreng, tilstrømmed Kjødet
mens i skyldløst Nybegjær
Aanden fandt sig mægtig nok.
Men imellem Fryd og Kummer,
Trang og Vellyst, Nød og Fylde
Mennesket blev sat, og Hunger
jog det over Jorden, som
det fra nu ai maatte dyrke
i sit Ansigts stride Sved.
Vel Opfindsomheden vaagen
tidlig slagen blev af Smerten;
men den blev en Kjødets Træl,
kun genlfuld forat dette
kunde ene nyde alle
Jordens, alle Dyrets Goder.
Længer Nok for Alle blev ei
alle Jordens Agres Høst.
Enkelte opslugte Alt,
og den Graadigste blev hædret
med saa høit et Æresnavn,
Trælleflokken kunde digte,
der, saalangt som Lænken rak,
rundtom hine Vellystdynger
vandrede med lystne Øjne.
Millioner af den Ene
maatte tigge Livets Byrde,
lydig døe naar Død han vinked.
Kun Naturen søgte kjærlig
Menneskenes Skam at skjule,
pyntende med Efevranker
Armods Hytter, som indvendig
sorte var af Trældomssuk.
Men Naturens bedste Trøst,
Gravens, undtes ei de Arme.
De i Graven saae ei Lænkens
brudte Led; men blot det første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
