Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - TREDIE TIDSRUM: NORGES VANMAGTS OG ULYKKES TID UNDER KONGER I DANMARK (FRA 1387–1814) - I. MED SELVSTÆNDIGHED OG KONGEVALGRET (1387–1536) - K. Erik den 3die den Pomeraner (1412–1442) - K. Christoffer den 1ste den Bayrer (1442–1448)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paastand, at Unionen var brudt ved dennes vilkaarlige, særskilte
Valg i Danmark. Og da Biskop John af Oslo gav Christoffer
sin Stemme, lod Rigsraadet herimod formelig protestere; og
Biskop Thorlak bestræbte sig endog for ialfald at faae Bugislav
til norsk Konge. Under disse spændte Forhold holdt Rigsraadets
Mellemregjering sig alt til midti Aaret 1442; da gav det efter,
og Christoffer hyldedes som Norges Konge i Oslo.
Erik levede i mange Aar paa Gothland af Sjørøveri, uden
videre at bryde sig om at give slig Ufærd det politiske Skin og
Navn af Krig, som Konger pleje at give sine Røverier.
Victualiebrødrene fore i hans Navn; og til Tak for sin Hengivenhed saae
Norge nu sine Skibe opbragte af dem. Endelig dreve de Svenske
ham over til Pommern, hvor han døde i en høi Alder. En af
hans sidste Handlinger som Norges Konge var at lehngive
Ørkenøerne og Hjaltlands-Øerne til en skotsk Greve af St. Clara
(Sinclar), hvorved deres fremtidige Besiddelse blev end uvissere.
Kongen af Skotland havde saaledes allerede i 1426, paa Grund
af formentlig Hævd, da Afgivten, 100 Mk. Sterling, i lang Tid ei
var bleven betalt, erklæret Sudurøerne hjemfaldne til Skotland.
Imidlertid erkjendte han, da Sagen blev tagen alvorlig, den norske
Konge som Lehnsherre, og at Afgivten skulde betales – noget,
der dog ikke skede. Vaabentagne, af Naturen ikke sikkrede
Erobringer ere som oftest uvisse, om de end ikke ere saa fjerne.
De sidde løse, og gjøre sjeldent mere til Hovedstatens sande
Styrke, end de vajende Fjedre til Heltens.
| K. Christoffer den 1ste den Bayrer (1442–1448.) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
