Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- TREDIE TIDSRUM: NORGES VANMAGTS OG ULYKKES TID UNDER KONGER I DANMARK (FRA 1387–1814)
- I. MED SELVSTÆNDIGHED OG KONGEVALGRET (1387–1536)
- K. Christian (Christjern) den 1ste (1450–1481)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vaabenstilstand indtraadte, hvorunder Carl beholdt norskt Land,
saavidt han strakte Vaaben over det; og i det følgende Feldttog
155455 slog Thor Bonde en norsk Hær under Rigsraad
Kolbjørn Gast, der havde gjort Indfald i Sverig. Efter Bondes Drab
fik Christians Vaaben mere Lykke; og da Upsala- Erkebispen
Johan Bengtson under dette fordrev Carl, satte Christian igjennem,
at han krontes til svensk Konge 1457.
| Norge og Danmark gjenforenede med Sverig. |
Unionsbygningen stod der atter; men ravende som før,
omendskjøndt bygget paa Kongens, Bispers og Riddermænds Eeder.
Christian var troløs mod Troløse og Ærlige; han belønnede ikke
de forrædiske Stormænd efter Løfte, og trykkede Folket over
det Hele. Men den aristokratiske Egennytte blev da patriotisk
Harme, og det svenske Folk, som aldrig gav Slip paa
Selvstændighedsfølelsen, om end Frihedsaanden udstønnede under
Stormandsvældets Tryk, lærte Verden, at
vellystigt Despoti paa højen Throneseng
bevidstløst føder Opstand, en strid rødhaaret Dreng.
Han ammes op i Hytter; men, naar han voxen bliver,
til Viv ham Himmelen sin Datter „Frihed“ giver.
Den svenske Opstand brød under Bispen Ketil Wasa dog
først løs da Christian havde tilføjet Stormændene en ny
Fornærmelse ved at føre Erkebispen fangen til Danmark; men sjelden
gjorde disse saa oprigtigt Parti med menig Mand som da. Det
var en Folkopstand. Kongens Opførsel havde givet Almuen
Anførere, og Anførerne Almuer villige som Bølger eller Flammer
til at reise sig. Christian afsattes. Carl Knutssøn besteg atter
Thronen 1463, og holdt sig derpaa indtil sin Død 1470. Aaret
derpaa afskar Rigsforstanderen Steen Sture i Nederlaget paa
Brunkeberg ved Stockholm ethvert Haab for Christian om at
gjenforene Sverig med de øvrige Riger. Ingen af Unionskongerne
havde vidst, at Oprigtighed og Redelighed er det bedste Middel
til at vinde Nationers Yndest med, og at disse før tilgive
despotiske Træk af Kongen end Mangel paa hine Dyder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 14:29:10 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-2/0033.html
