Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - TREDIE TIDSRUM: NORGES VANMAGTS OG ULYKKES TID UNDER KONGER I DANMARK (FRA 1387–1814) - I. MED SELVSTÆNDIGHED OG KONGEVALGRET (1387–1536) - K. Christjern (Christian) den 2den (1513–1523)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
alt hvor egenkjerlig Lidenskab ikke omtaagede hans Aand. Men
dette skede let og hurtigt, som at Støvskyen reises i Hvirvel
vinden. Geistligheden var i højeste Grad fordærvet. Den norske
Kirke havde længe fremfor alle andre europæiske hævdet en vis
Uafhængighed af Paven. Først efter Midten af det 13de Aar
hundrede havde den ladet sig paalægge det Aag at leve i ugivt
Stand, som Pavedommet paabød strengeligen, og hvorved Kirken
aldeles skiltes fra Staten. Følgerne af denne unaturlige Tvang
viste sig i al Slags Udsvævelse, hvori Geistligheden udmærkede
sig. Selv førte de højere Geistlige et vellystigt Liv i Stæderne,
mens deres Forretninger paa Landet vare uduelige Capellaner
betroede. Kun med et Følge af flere 100 Bevæbnede droge
Bisperne ud, og da maatte Almuerne underholde dem. Uviden
heden var grændsesløs. Overtroen da ligeledes; og denne lod
Skikken tiltage at skjænke Kirker og Klostre sit Gods. Alligevel
havde den rige Geistlighed vidst at unddrage sig fra al offentlig
Tyngsel. Hvortil kom, at Paverne af og til ved Munke, der
solgte Syndsforladelse (Afladskræmmere), og stundom endog mere
ligefremt, beskattede Landet. Christjern forbød nu at testamen
tere Geistligheden fast Ejendom; indskrænkede dens Dommer
myndighed; befol, at dens Sager skulde paakjendes i Landet
selv, uden nogensinde at indstevnes for Paven, og at Præsterne
selv skulde røgte sine Kald. Videre indskrænkede han Bispernes
Livvagt til 14; forbød Geistlige at drive Landfarihandel ; udgav
en Skoleforordning, der fordrede flere Kundskaber end tilforn
af "Lærere og Lærlinge; og opmuntrede Geistlige til at givte sig.
Ved andre Love indførtes Torgtaxter og Liggedage for fremmede
Kjøbmænd; Haandværkslaugene, der for den Tid vare tjenlige,
og, som saadanne, uddannede Borgerstanden, fik nøjere Sær
rettigheder; og menneskelige Strandlove med Hensyn til Vrag
bergning udstedtes. Men i samme Forhold disse Forbedringer
gjorde Christjern endog folkekjær, strammede de Spændningen
mellem ham og Storvældet, hvis Egennytte og Forfængelighed
ved dem var krænket, og hvis Interesse i rolige Tider sjeldnest
er Folkets.
Sverig indtvinges en kort Tid i Foreningen. (1520).
Aaret før Christjern udmærkede sig som Lovgiver havde han,
efter mange mislykkede Forsøg, baade vundet og tabt Sverig;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
