Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - TREDIE TIDSRUM: NORGES VANMAGTS OG ULYKKES TID UNDER KONGER I DANMARK (FRA 1387–1814) - II. NORGE BERØVET SIN SELVSTÆNDIGHED (1536–1814) - K. Christian den 3die (1536–1559) - K. Frederik den 2den (1559–1588)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Europa, Bispernes foregaaende politiske Nederlag, Handelsfærdsel
med fremmede Protestanter, og det menige Folks Misnøie med
Geistligheden, som havde slappet Catholsksindet saameget at dets
Modstand kun havde Vanens og Træghedens uvirksomme Styrke.
Det religiøse Sløvsind, da, som sædvanlig, parret med et politisk,
modtog Reformationen som et politisk Onde, der maatte taales
som de andre, der havde bøiet selv Adel og Geistlighed efter
hinanden. I enkelte Egne yttrede sig vel en noget livligere Mod
stand, som, da Folket ikke forstod Reformationen, skulde være
et ligesaa godt Tegn paa Modstandskraft som Thellebøndernes
samtidige kun med Møie undertrykte Opstand formedelst de
tydske Bergfolk, der sendtes ind imellem dem; men i det Hele
modtog Folket Reformationen ligesaa lidende og übevidst som
Pløielandet modtager Regnen. Imidlertid besvangrede den dog
med Velsignelse ligesom denne. Frugter saaes, og Reformationen
blev forstaaet altsom den fik Præster, hvorpaa i Førstningen var
Mangel, med norske, og ikke latinske, Evangelier i Hænderne,
til Forkyndere, istedetfor fremmede Høvdinger med Fakkler og
Muurbrækkere. Hemmelige Katholiker gaves dog endnu længe;
ja Ynglinger sendtes aabenlyst til fremmede Landes jesuitiske
Læreanstalter. Som Konge var Christian den 3die aldrig i Norge.
Men, foruden ved sine Kirkeran, gjorde han sig der bekjendt
ved det nye Statsgreb 1549 at udtage en Skat til, som det hedte,
de skotske Øers Gjenløsning. Men denne Skat forsvandt i den
danske Statscasse, der, sikkert som Havet de fjerne Floder,
slugte Overskudet af de norske Afgivter. Efter saaledes at have
lært Nordmændene, at det Land, som lader sig erhverve ved et
Pennestrøg, vanskelig har en bedre Lod at vente end det sværd
tagne, overlod Christian den 3die ved sin Død 1559 Norges videre
Udarmelse til Sønnen Frederik, som forhen var hyldet paa en
Herredag i Oslo.
| K. Frederik den 2den (1559–1588). |
| Den ulykkelige Syvaarskrig med Sverig. De Danske
Befalingsmænds Voldsvælde tiltager. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
