Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - TREDIE TIDSRUM: NORGES VANMAGTS OG ULYKKES TID UNDER KONGER I DANMARK (FRA 1387–1814) - II. NORGE BERØVET SIN SELVSTÆNDIGHED (1536–1814) - Formynder-Regjering (1588–1596) – K. Christian den 4de (1596–1648)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
vilkaarlige fremmede Embedsmænd. En Kirkelov, udgiven paa
en Herredag i Stavanger, hvortil Rigets høiere Geistlige vare
tilkaldte, var skarpt stilet imod alskens Katolicisme, hvormed
selv enkelte Præster findes at have været stærkt befængte. Det
bedste Værn herimod var dog nok det, at bedre Forsorg vistes
Skolerne. Hanseaternes Frihandel paa Island ophævedes, og
overdroges til et Selskab. Til Fmnehandelen sloges egne Mynter
i de norske Myntstæder, skjøndt denne Rettighed, der allerede
1575 var ophørt, kun yderst Udet blev benyttet. Den norske
Capitain Jens Munk udsendtes for at finde Grønlands Østerbygd;
men hjemkom kun med slette Efterretninger : Folk af norsk Æt
og Christendommen vare forsvundne. Forsvårsvæsenet holdtes
istand baade hvad Fæstninger, Flaade og Hær angik. For Korn
tilførslen sørgede Christian retskaffent. Istedetfor det afbrændte
Oslo anlagdes Christiania 1624. Christianssand, hvorhen Bispe
sædet 1682 flyttedes fra Stavanger, anlagdes 1641. Flekkerø, der
allerede forhen for Sjørøveres Skyld, som i den gode Havn fandt
Tilhold, var noget befæstet, udvidedes til en Fæstning. Kongsberg
Sølvværk og Stad anlagdes, efterat de rige Sølvertser hændelses
viis af en Gjetergut der vare opdagede 1623. Paa lignende Maade
opdagedes Kobberet ved Røraas 1640; og denne Bergstad an
lagdes. Bergdrivten tiltog ellers i det Hele, og formeredes ved
tydske Bergfolk. 60 Gange skal Christian have besøgt Norge,
ja i 1599 omseilede han det endog til den russiske Grændse; og
lærte da Folk og Konge at kjende, hvor vel de vilde hinanden.
Han fik derved see Udsugerne paa Fingre: Lehnsherren Grubbe
i Nedenæs domfældtes og endeel retløse Lagmænd afsattes. Al
mindelig Mand pleier, selv under svare og uretfærdige Lidelser,
at undskylde Kongen med at han ikke seer eller veed hvorledes
det gaaer til; men denne Godmodighed (hvorpaa Tyranniet ofte
regner), lønnes med Utak, og er taabelig, saasom den Konge,
der ikke gider kjende sit Folk og selv see hvorledes det gaaer
det, er slet, i hvad øvrige gode, men da frugtløse Egenskaber
han ellers maatte have, og fortjener saaledes at Folket ikke ved
kjender sig ham. Det er kun i Modsætning til de andre olden
borgske Konger, at Christian den 4de fortjener Ros for Opfyl
delsen af en Pligt, som, om end den nærmeste af alle kongelige
Pligter enten den er udtrykkelig paabudt eller ikke, Hine dog
forsømte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
