Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - TREDIE TIDSRUM: NORGES VANMAGTS OG ULYKKES TID UNDER KONGER I DANMARK (FRA 1387–1814) - II. NORGE BERØVET SIN SELVSTÆNDIGHED (1536–1814) - K. Frederik den 3die (1648–1670)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.50
Gustaf og Erik Stenbock begyndte i Bahuus Krigen mod Norge,
medens den svenske Rigsdrost ved et Manifest af lignende Ind
hold som hiin Skrivelse søgte at virke paa Nordmændene til en
Forening med Sverig. Ligeledes appellerede Rigets Statholder
Niels Trolle og Canzler Jens Bjelke til Folkemeningen i et Opraab
til Throndhjemsstilt og Bahuus. Dette virkede bedre. Thrønde
lagen gjorde Opstand. Reichwein kom med Undsætning. Sven
skerne maatte i Octbr. 1658 trække tilbage over Kjølen. Bahuus
besattes af Jørgen Bjelke, efterat den svenske General Stage,
var slaaet tilbage fra den aabne Grændseby Halden af Borgerne,
hvorimellem Peder Olsen Normand, udmærkede sig. Ligesaa gik
det Aaret efter, da Borgerne endog brændte endeel af Byen for
bedre at skjøtte Forsvaret, som nu ogsaa lettedes ved en For
skandsning, hvor den brave Oberst Tønne Huitfeld commanderte.
Den tredie og sværeste Dyst udholdt Halden med lige Berøm
først i det følgende Aar 1660, da Generalerne Kagge, Stage og
Horn, efter 6 Ugers skarp Beleiring, maatte lade den lille By i
Besiddelse af sine Ruiner og et Navn, der udbredte sig over
Norden ; men som ikke forherligedes ved Tillægget af Kong Fre
deriks, som den fik tilligemed Kjøbstædsrettigheder og Bergfæst
ningen Fredrikssteen. Carl Gustaf, som efter en uheldig Storm
paa Kjøbenhavn, synes at have besluttet at kaste al sin Styrke
paa Norge, afstod herfra, da han saa ofte snublede paa Tærske
len, og sluttede en Fred i Kjøbenhavn 1660, hvori han dog be
holdt Bahuus og de danske Provindser paa svenske Side Havet.
Det har ofte været Nationers Frelse, at Fædrelandskjærligheden
og Mandemodet ei tages ind under Erobrernes Beregning; men
det bedste er, at deres Kraft er for umaadelig til at lade sig
beregne. Erobrerne ile hen derover, indtagende i sine Planer
kun Skrækken, Magten, Forræderiet, Lykken. Dog beroer Seiren
paa om de ikke træffe hine Dyder, der intet kjende af alt dette.
„—„— Stan, Cæsar! her træffer du en Mand."
Disse jevnlige Krige, om ikke gavnlige for Nordmændenes po
litiske Tænksomhed, opglødede dog deres Fædrelandskjærlighed
til en sand Lidenskab, og nærede en vis Almeenaand. Men det
var ikke den Befrielsens Fædrelandskjærlighed, som siger —
hvad der idetmindste i en aandig Verden maa være mere end
halv sandt — : uden Frihed, intet Fædreland," men denne Hen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
