Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 2 : 1834-1837 / 60 (1918-1940) Author: Henrik Wergeland Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - TREDIE TIDSRUM: NORGES VANMAGTS OG ULYKKES TID UNDER KONGER I DANMARK (FRA 1387–1814) - II. NORGE BERØVET SIN SELVSTÆNDIGHED (1536–1814) - 2) EFTER ARV-ENEVÆLDETS INDFØRELSE (1661–1814) - K. Frederik den ste (17461766) - K. Christian den 7de (1766–1808)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ægteskab, der dog fulgte ham paa Thronen. Imod Sorgen greb han
til Drik, et Middel, der er værre i sine Følger end Ondet det
skal formilde, og som forkortede hans Liv. Heri, som i at lade
sig beherske af Gunstlinger, viste Frederik det Veksind, som
synes arveligt hos de Fleste af hans Slægt.

K. Christian den 7de (1766–1808).

Fred, kun afbrudt ved et kort Feldttog i Sverig. Trykkefrihed. Indfødsretten. Velstand.

Den nye Konge ødelagde herlige Evner ved de tøilesløseste
Udsvævelser. Dette skulde høre udenfor Historien, om det ikke
viste hvilke Skjændsler Eenvældet kan føre over Folkeslag, og
om ikke Herskernes Laster tilhørte den ligesaavel som deres
Dyder, der aldrig mangle sine Basuner. Tilskue i Purpuret over
sine fornedrede Lemmer, med Dobbeltkronen om sit sløvede
Hoved, øverst over to dydige Nationer stod Mønstret paa Laster,
Folkets Bærme bluedes ved, det grufulde Exempel i den omsider
sindssvage Konge paa den krænkede Naturs Hevn. Den
fornedrede Despotisme er ligesaa lærerig som den hæderomgivne
skadelig for Folkene. Christians Regjeringstid er dog ikke uden
Glands. Videnskaberne blomstrede. Skjønvidenskabeligheden
havde flere heldige norske Dyrkere end danske. Tullin, Wessel,
Pram, Storm, og de noget senere Rein og Zetlitz have vundet
sig Navne som Digtere. Nordal Bruun ligeledes, dog mest som
geistlig Taler. Kongens almægtige Gunstling, Grev Struensee, en
Mand, der var greben af Tidsalderens Forbedringsideer, indførte
Trykkefriheden. Og da Enkedronning Juliane med sin Søn
Arveprinds Frederik og Ministeren Guldberg paa Struensees Dødsblok
var stegen op paa Magtens Tinde, offredes Nationerne en
„Indfødsret,“ der satte en Grændse for Udlændingers, især Tydskes
hyppige Indtrængen i Embederne, som nu aabnedes alene for
Danske og Norske. Freden forstyrredes alene ved at trække
Tropper ned til Holsteen 1773 til en Krig, som det dog ikke kom
til, mod Russerne. Og paa nær et kort Feldttog, den norske
Hær under Prinds Carl af Hessen gjorde ind i Sverig 1788, for,
ifølge Tractat, at understøtte Rusland, og hvorved Bahuus
besattes og en übetydelig Seier vandtes ved Qvistrum, vedligeholdtes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>