Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - FJERDE TIDSRUM: NORGES GJENOPREISNINGS TID - II. NORGE MED FRI FORFATNING OG SELVSTÆNDIGHED FORENET MED SVERIGE - K. Carl den 3die Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Tilvæxt, den vedblivende Tro, at man ikke tog noksom Hensyn
til Folkets ringe Pengekræfter, Misnøiet over Communevæsenets
Afhængighed af enkelte Embedsmænd og over at den indre
Borgerfrihed ikke noksom udvikledes efter Grundlovens Antyd
ninger, enkelte offentlige Blades Indflydelse og den stigende
Oplysning affødte den demokratiske Aand, som besatte Stor
thinget 1833 med flere Bønder end tilforn. Flere af dem over
raskede ved et Talent og en Dannelse, som var uforklarlig, naar
man erindrede hvor kleint der er sørget for Almuens Under
viisning, (skjøndt det vigtigste Statshverv) og hvilke Hindringer
den høie Porto og det mangelfulde Postvæsen lægger al anden
Oplysning iveien. Dette 7de ordentlige Storthing foretog adskil
lige Besparelser, nedsatte Landskatten, besluttede en Udvidelse
af Seddelmassen og bevilgede en endelig Sum til Opførelsen af
en Kongebolig, som forrige Storthing havde indstillet indtil videre,
misfornøiet over at den 1822 bevilgede Sum var medgaaen alene
til Grundlæggelsen. Hverken Planen eller Ansvaret var bleven
strengt nok bestemt. Beslutningerne til Lov om Formandskaber
i Communerne og om frit Valg af Forligelsescommissærer sanc
tionertes ikke; men i Grundlovens § 79 er Opfyldelsen af Al
meenviljens virkelige Krav tilsikkret Folket. Mellem disse hører
endnu Ophævelsen af alle de illiberale Love, hvorved Foreningen
med Danmark har forplantet sine Elendigheder hidind i Frihedens
Alder; at Lovcommissionens langvarige Arbeider snart og vel
maae endes; at Næringsfriheden maa udvides; at Regjeringen
maa betages den Magt til at hindre offentlige Blades Circulation
ved at berøve dem den almindelige skjøndt for høit beskattede,
Portofrihed, hvilken i Virkeligheden er værre end selv en Ind
dragningsmagt; at væsentlige Forbedringer med Almueskole
væsenet og dettes Bøger maa foregaae; at Unionsflaget maa
forandres, og at der i vore udenlandske Sagers Behandling maa
tages mere Hensyn til Rigets Tarv og Ære. Folkets Røst er
Guds Røst. Alle disse Folkeønsker (hvorimellem et om Eed
svornesretter i Trykkefriheds- og Misgjerningssager snart vil finde
Plads) indslutte deres Retfærdiggjørelse i sig selv; men Nødven
digheden af det sidste indprentedes især ved den Adfærd som
den ansvarsløse svensknorske Udenrigsminister og de deri deel
agtige Statsraader iagttoge ved Opgjørelsen med England af
Bodøsagen. Norge maatte give Englændere, der paa det vold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
