Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
hundreders Trældom staaer ipræget dets Millioner Aasyn — Sløv
heden har sit matte Blik, Armoden sine Furer, Feigheden sit
kraftløse Muskeldrag, Lumskheden sit blinkende, i Rolighed flux
stilnende, Blik, Raaheden og Usedligheden sine arvede Træk -
en ødelagt Menneskehed — Menneskekjærlige, om dit Blod bru.
ser, om dit Sind oprøres, og om din Taare ligner mere det sy
dende Kul end Smertens dulmende Dugg — det skal før være
dig tilladt end et koldt Skulderdrag og Bemærkningen : de trives
derved; thi de ere ikke vante til andet."
Han maner : Veldædighed, mæt dig ikke, søg ikke en Vellyst i
dine letflydende Taarer! Der er Elendigheden — udstræk din
Haand. Væmmes du ved Nødens Vraaer ? Dog maa du boe der
som Faklen i Natten. Du elsker Vintren? Elsker du den, naar
du møder de nøgne Been paa Isen? Du elsker Somren? Voger
du dig ind i de trange Stræder, naar Døden hænger i den lumre
Luft? Fulgte du Betlerstien? Den gaaer der hvor Sneen fyger,
Men godt er det at sidde i det lune Huus i den klare Stue,
Mange salte sin Mad med Graad paa den aabne Vei. Men den
kan lee for hvem Fadet ryger ved Arnen. At vandre med
Stormen, naar Folk holde sine Hunde tilhuse, at toes af den
kolde Høstregn, og tørres af Snoen — det kan lade Hjertet
sygne i Livet. Men godt og sundt er der i det tætte Huus og
at varme sig ved Arbeide, hvis Frugter tilhøre os selv . . Vel
dædige! Christus maner dig til Bøn: Giv os i Dag vort daglige
Brød" . . Vil du ikke lære hine Arme ogsaa at bede den med
Fortrøstning? Talte du dine Kapper imellem de Nøgne, og fandt
de tvende, og deelte du? Veldædighed, har du ingen Hemmelig
hed for Verden, ingen mellem dig og Gud?
Han maner: Forsonlighed , hvi sætte dit Stevne paa Kirke
gaardene? Livet hører dig til. Du er dets Vunders Læge. Hvad
skal Lægen med sin Balsam ved den lukte Kiste? Hvi saa silde
ude, du Engel fra en bedre Verdens Morgengry, der er hidfløjen
forat udryste din svalende Dug over vor Dag, naar den brænder,
naar de stridige Kræfter svede imod hverandre? Ve! hører du
Forsonerens Røst forlad os vor Skyld som og vi forlade vore
Skyldnere" først naar Klokkerne ringe over dit Had, naar de
dybe Drøn — som paa Dødsengles Vingeklap bringe Budskabet
om din Fiendes Henfart forbi dit Huus? Seer du dens Kors,
som bad for sine Mordere, først i dets sorgfulde Afbild paa din
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
