Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tale i Studentersamfundet 17de mai 1835. 169
værdige Aar, da Normannafolket følte en Revolutions Bølgeslag
i sine Aarer.
Hvert Aar kommer den som Forfatningens Nytaarsdag. Thi
visselig den aabner et Aar, i den Mening nyt, at nye Udvik
linger af Forfatningen lægges for Dagen ligesom Rødmen stiger
i Kinderne, og Musklerne svulme om den frodige Yngling. Ja
en Nytaarsdag, thi det nye Bedre, som de svundne Aar have
overtydet os om ligger i de kommendes Skjød, er ikke længer
det Gamle, og hver 17de Mai slaaer op et nyt Blad i Forfat
ningens Fortolkning. ... En Nytaarsdag; thi da bringe vi Alle
Constitutionen vore Hilsener, vore Ønsker, at den maa trives
og voxe, og vore Kjerligheds-Gaver i et frimodigt Aasyn, i et
reent og uegennyttigt Sind, i trofaste Løfter, i mandigt Ord og
Bedrivt.
Dette tør vort gamle Samfund sige. Dette siger jeg i dets
Navn, Brødre!
Er det ikke frå Fjeldets Tinder og Huler at de Storme fare,
der lader Træet friste hvad Løv det bærer: fast og livsfrodigt
eller visnende og falskt?
Storme nedbrøde fra Throntinden og fra Hulerne derunder
hylte de som Dæmoner mod vort Frihedstræ, og mange Blade,
hvorpaa Vaarens Glands end laae og som det nærede fra sin
Rod, stode ikke sin Prøve, men faldt til Jorden til Leeg for
uslere Vinde.
Men vort Samfunds Brødre vare de ikke som de livsfriske
Blade, der holdt Stand i Stormen? deres sammenknyttede Hæn
der som Frihedstræets faste slyngede Grene? Bægerne, de
opløftede, ligesom Blomster, der med sød Trods netop hvælve
sig sammen og ville ikke give Slip paa Duggdraaben under
Stormen.
Denne er sagtnet. Det hviner ikke længer i Bladene, hvoraf
hvert af vore Hjerter er et. De affaldne omtumles foragteligen
paa Jorden. De, der holdt sig, glindse og suge sin Næring i
Fred, og en mild Aftenluftning toner igjennem dem.
. . . Denne Aftens Luftning toner igjennem Os ... Aftens?
0, denne Dag tilhører sig selv alene, delende to af Fædre
landets Aar . . denne Aften er det kommendes Morgen. Disse
de lykkelige Borgeres Glædesblus ere Stjerner over et ned
sjunket lykkeligt Aar. Disse Himmelens Stjerner ere Morgen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
