Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
og de gamle Smør- og Dør-Rimere burde mindst fornegte deres
Selvkjerlighed og stride mod en Ordvinding, der kunde vorde
dem til saa überegnelig Nytte. Medens Disse derved spare
Penne og Tænder, skal det være den Skønsome klart og den
vigtigste Herlighed, at det er ligesaameget i indre som i ydre
Rigdom Sproget derved vinder. Overflødighed af Udtryk til at
vælge imellem er det sandeste Vidnesbyrd om et Sprogs Fuld
kommenhed; thi netop derved forfølges Tanken i sine fineste
Vendinger og gjengives ligeindtil det Maleriske, til Lydbeteg.
nelsen. Normandens Øre skal sige ham hvilket Ord, der griber
Tanken og prenter den renest. Saaledes har Henr. Wergeland
— hvad En paastaaer — aldrig forvexlet unna" med under",
Slippe unna" er for ham sublabi, subterfugere, men ogsaa oc
culto quodam modo demittere. Skriver han Vivand," da kan
han gjerne indrømme Fundet, at det egentlig skulde være Vidjev
aand," men hiint kortere Ord er Almeentalens og Plantelærer
nes, og kun saaledes skrevet almeenforstaaeligt om betula nam.
En Modpart udleder slig Skrivemaade ikke af andet end af den
groveste Uvidenhed;" men megen Lærdom eller megen Ondvilje
gjør ogsaa rasende. Ligesaalidt skriver W. „Skolt," hvor han
burde skrive Tinding" eller Pande" eller Skalle;" thi imellem
alle disse er Forskjel, og Leilighed er givet til deri at gribe
endeel af de udtryksfulde, særtegnende Penselstrøg og Toner,
som stundom fortrinliggjøre Ordene. Der er saaledes først
Pande" lydbetegnende det Brede og Udstrakte ved denne Deel
af Hovedet. I Tindinger" gjengiver den skarpe Vocallyd os
Formen for denne Legemsdeel: Skolt" lydbetegner ved sin
korte bestemte Klang den øverste Deel af Panden, hvor den
synes at gaae over i en liden, ofte noget fremragende, haarbar
Ring. Hovedet udvider sig nu i en Form, der finder et fortæf
feligt Udtryk i det aabne, runde og fuldttonende Skalle" med
Issen" til Midtpunkt — en Lyd, der har saameget spidst og
centralt, som man kan forlange, naar man vil udtrykke noget
Saadant. Alt Dette tilsammen er Hjerneskallen". Fra Skolten
er det Oldingens skinnende, flagrende Lokker dele sig. Det er
derfor ikke, som mundtligen omtalt, en sær og upassende Plat
hed midt i det Høie, men paa det nøieste rigtigt af Henr. W,
at han i et Minniqvad over en alderstegen Hædersmand siger:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
