Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.220
Grændsen indhentedes han dog af Skiløberc, som Dalkarlene
udsendte cfter ham, da de vare blevne nærmere bekjendte med
den truende Fare. Gustaf vendte tilbage, erkjendtes for deres
Høvding og 88 Aar efter Engelbrechts første Opstand drog
Gustav Wasa ud forat befrie Sverige og aldeles at opløse Cal
mar-Unionen for dets Vedkommende. Snart var hele Sverige i
Vaaben, de fremmede Aag brudt, og paa Vadstena-Møde ud
nævnte Stænderne Gustaf til Rigsforstander. To Aar derpaa
valgtes han paa Rigsdagen i Strengnæs 1523 til Sveriges Konge,
men krontes først 1528.
Denne storsindede og kraftfulde Konge gav sit Rige nyt Ud
seende og Styrke. Den katholske Tidsalders Sol nedgik i Blod
over Sverige. Gustaf, som alt i Lubek havde gjort den lutherske
Religionsforandrings Bekjendtskab, søgte lidtefterlidt at indføre
den i Landet. Han indskrænkede den katholske Geistligheds
store Myndighed, mindskede dens Rigdomme, og endelig lyk
kedes det ham, ved Hjælp af Brødrene Olaus og Laurentius
Petri Thase, efterhaanden at faae den lutherske Tro antagen,
hvilket endmere stadfæstedes ved de Beslutninger, som toges
paa Rigsdagen i Vesteraas 1527, hvoriblandt den om Kirke
godsets Inddragning under Kronen ikke lidet bidrog til at knække
det katholske Præsteskab. Denne Omvæltning gav dog Anled
ning til mangfoldige Uroligheder, som gav Gustaf nok at gjøre,
Den katholske Geistlighed anstiftede bestandigt nye. Flere Op
rør udbrøde, hvoriblandt Dalkarlenes, dertil eggede af en listig
Bondedreng ved Navn Jøns, fra Vestmanland, almindelig kaldet
Daljunkeren, som formedelst sin Lighed med Sten Stures afdøde
Søn Nils blev forført til at udgive sig for denne. Han optraadte
med bittre Klager mod Kong Gustaf, fik et Anhang, men forlod,
overbeviist om Bedrageriet, Riget, og blev paa Gustafs For
langende henrettet i Rostok 1530. Nogen Tid derefter udbrød
ogsaa i Dalarne den saakaldte Klokkekrig. Anledningen dertil
var, at Kongen 1531 i Ørebro erholdt Stændernes Bifald til, forat
dække den formedelst de idelige Krige paadragne Statsgjeld til
Liibek, at anvende Kirkernes overflødige Klokker. Dalkarlerne
reiste sig i Masse, stormede Vesteraas Slot, og toge sine Klok
ker tilbage midt for Kongens Øine. Gustaf fik dog Opstanden
saaledes standset, at Lysten til videre Urolighed forgik Dal
karlene. Det farligste Oprør var Dackefeiden i Smaaland 1542,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
