- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 2 : 1834-1837 /
257

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 257
20. Kong Sverrer Iste Sigurdsøn. 1184—1202.
Sverrer kunde nu først siges at være det hele Riges Konge,
cndskjøndt han forlængst var kaaret dertil paa Ørethinget. Imid
lertid fik han sjelden Ro til ret at gjøre sine udmærkede Egen
skaber frugtbare for Landet. Som Lovgiver har han store For
tjenester; men især vilde Skjebnen, at hans Feldtherredygtighed
skulde komme i Anvendelse. Dette gjorde den overmodige
Geistlighed, som ikke kunde glemme Magnus Erlingsøns gyldne
Løfter og Dage.
10de, Ilte, 12te og 13de Borgerkrig.
For det første fik Sverrer tre særskilte Partier efter hverandre
at kjæmpe med: først John Munds Kuflunger, idet han udgav
sig for en Søn af Kong Inge, saa Sigurd Mordbrænders ; omsider
Vargbælgernes, der fore om med et Barn, Vikar, en foregiven
Søn af Magnus Erlingssøn, indtil Bymændene af Tønsberg ad
splittede dem. Efter et Tidsrum, som var alene opfyldt med
Tvistigheder med den myndige Erkebisp Erik, som undveg til
Danmark for derfra at virke mod den af Geistligheden forhadte
Sverrer, fristede den erlingske Slægt de sidste Anstrengelser i
Øiskjæggernes eller Guldbeinernes Opstand. De havde samlet
Styrke paa de skotske Øer, men Sverrer tilintetgjorde dem i
Florevaag ved Bergen 1193. En Følge af Seiren var ogsaa at
hine Øer, som under de borgerlige Uroligheder havde skjøttet
sig selv, atter kom under Norge.
14de Borgerkrig.
Bisp Nils af Oslo, en forrædersk og forslagen Mand, havde
havt betydelig Deel i Øiskjæggernes Borgerkrig. Efter nød
tvungen at have kronet Sverrer, undveeg han til Erkebisp Erik
af Danmark, for i Tryghed at kunne lægge onde Raad op. Føl
gen heraf var Reisningen af det stærke og udholdende Bagle
parti, som han fremskabte om en ny foregiven Søn af Magnus
Erlingssøn, den unge Inge. Det havde stor Fremgang. Kun
Thrøndelagen stod saagodtsom Sverrer alene tilbage; thi han
var sjelden selv saa lykkelig at træffe paa dem, og de pavelige
Banstraaler gjorde Folket ængstligt. Vigværingerne gjorde Op
Avbaodlinger. — Oplysnings-skrifter. IL 17

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:29:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-2/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free