- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 2 : 1834-1837 /
288

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

288 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
dets Indre hørte han forud Sejerens Fryderøster. Saaledes: hvad
er forgjængeligere end disse Draaber der fugte Barnets Isse?
Men oplades det ikke en Himmel i den kristne Kirke, som fra
nu af ikke vil give Slip paa det? aabnes ikke selve Himlen for
det med alle Troens Hemmeligheder og Haabets Forjættelser?
Hvad er uvisligere end Bogstaverne? De synes som forvirrede
Punkter for den, der ikke kan tyde dem — men aabnes ikke
ved dem Kundskabernes Himmel? Er det ikke ved dem og
Tallene at Menneskeaanden opsvinger sig til at overskue det
Mangfoldige og beregne det Umaalelige?
Disse Himle skulle vi aabne os: Religionens og Kundskabens,
Ere vi uvidende, da betragter Uvidenheden som en Ureenhed,
Lærelysten som en Daab der aftoer den!
Der ere mange Himle, som aabne sig for Mennesket. Hver
Dyd har sin. Optændes Vreden — se, Olje kan ikke flamme
værre, men døber den med den kolde Ettertankes Daab, og
Freden er som en Himmel der aabnes.
Fædrelandet og Friheden ere angrebne — se, ere ikke de
unge Mænds Blod som en Daab, og Sejerens Himmel aabnes
og Freden lyser atter nedover Landet, ja selv efter Nederlaget
aabnes Ærens Stjernehimmel over Gravene og over de Efter
ladte, der heller vil gaae didned til de Faldne og aabne Dødens
Luger end at gaae i Trældommen, der er en værre Død. Døbes
Stræbsomheden ikke i Sved? og aabner sig da ei en Himmel
hvor den har nok, den og Hustru og Børn?
Saaledes — Dyderne ere ikke altid lette, men de have sine
Himle. Mange ere naturlige for Menneskehjertet, saasom Vel
viljen, Taknemligheden, Hjælpsomheden, Godmodigheden, Med
lidenheden, og de have ogsaa sine Himle deri. Andre ere sjeldne,
saasom Selvopoffreisen og Høimodigheden ; men alle have de sin
Daab i Beslutningen ikke at være anderledes, sine Himle i Til
fredsheden, der qvæger rigest den skjulte Dyd og hviler bedst i
den Miskjendtes Hjerte ligesom Nattens Stilhed lader Duggdraaben
falde fuldest og størst i den Blomme, som Dagen behandlede barskt
og som ingen mild Regn fik saa Bladene kunde glindse og dens
Pragt eller Ynde sees imellem de tusinde.
Men hvad er uvisligere end disse Blommer og Græs? Dog
bestaaer Sommeren deraf og dens Dronningdragt mellem Aars
tiderne er en Væv af disse smaa Yndigheder, og ingen God øde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:29:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-2/0302.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free