Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
det rene Sinds Indre, hans Naade i det fromme Hjertes rige
Haab, hans Kraft i det selvopofrende Heltesind været lige klar
for Aanden, der speider i sig Selv og deri finder ogsaa en Ver
den fuld af Guds Undere. Englen kom til Maria, der sørgede
over Menneskenes Ondskab og over at hendes og de faae From
mes Ahnelse om Frelse ikke fuldbyrdedes ; men Hver den, som
har sørget ligesom hun over en fordærvet Tid, over en almeen
Elendighed, og som pludseligen har følt sig styrket i Haab til
dens Forsvinden, i Tro til Altstyreren, og som maaskee ilive
har seet den retfærdiggjort, og Sædelighed og Fred og Velvære
og Kjærlighed og Forbedring i Alt at indflytte i Stater og Huse,
hvor Last og Had og Ufred og al Jammer havde fæstet Bo i
Aarhundreder — mon Den kan negte, at Marias Engel besøgte
ham i den Stund, da Fortvivlelse og Sorg blev til Haab, Tro og
Glæde i hans Hjerte? at den Byrde, som tyngede dette, bort
hviftedes som af et Vingeslag heroven ham?
Men vort Huus rører os mere end Verden, vor egen Sorg
mere end et Riges, og i vort Indre finde vi en Verden, fuld af
Lys, Mørke, Storme, stridige Kræfter, liig denne store heruden
os, og hvori Guds Vælde og Kjærlighed ikke mindre aabenbarer
sig end i denne hvori Sol og Jord ikke ere andet end flyvende
Fnugg. Og hvem maa ikke tilstaae, at ogsaa dette Verdens
hvælv, som indsluttes i det lille Hjerte, ogsaa er Skuepladsen
for Lidenskaber, der kunne tordne og lyne og gaae med Stor
mens Vælde og Havets Dunder, for Djævleild, for Heltekamp og
Englesejer? Ogsaa der — i hvert Menneskehjerte — er en Ti
dens Fylde og Frelsens Under! — Men besøger Marias Engel
Mennesket i den Stund, da Fortvivlelse over almeen Elendighed,
over en Jammer deruden skiftedes til Tro og Haab og ahnende
Fryd — er det da ikke en Engel, som, naar Tidens Fylde af
Synd og Vildfarelse er kommen i vort Indre, i denne vor Sjels
Verden, pludseligen forjetter os Frelsen og Forløsningen, opreiser
os da vi vare faldne, styrker os med en ukjendt himmelsk Kraft,
da vi vare svageste og sørgende over vor Svaghed, og antænder
et nyt Gry i vort Mørke, ja saaat det med Moses’ Flamme rød
mer Kinden, der var bleg af Sorg, formørket af den Samvittig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
