- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 2 : 1834-1837 /
320

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

320 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
sige : under Bøddeløxen hid har Vredens Djævel eller Hevngjer
righedens eller Hadets Djævel ført mig. Det var ikke Menneske
blod, men sydende Svovel som disse onde Lidenskaber indgjød
i mine Aarer. Vi have hørt, at Hevngjerrighedens eller Hadets
onde Aander drev et Menneske til at myrde som et rivende Dyr
8 Mennesker, Unge og Gamle uden Forskjel; og dette forekom
os ikke som en Menneske- men en Umenneske- en Djævlebedrivt,
Men se, selv svagere Kræfter end der ligger i disse onde Liden
skaber, en mindre voldsom Djævel, en, som oftest oversees, alene
Forfængelighedens — vide vi jo ogsaa nylig i vor Nabobygd for
førte eller drev en ung Karl til at dræbe sin besvangrede Kjæ
reste — lære vi ikke af alt dette og af dette sidste Farligheden
af vore Lidenskaber, om de ikke tæmmes, hvorledes de, ja selv
de for afmægtigere anseete, de for übetydeligere agtede, kunne
voxe i Magt som i skrækkelige Følger, selv blot i jordisk Hen
seende betragtede, ja indtil at det forfærdelige Billede af Djævle
aldeles passer paa dem.
Men jeg har forhen sagt, at vi derom end mere ville over
tydes, om vi mønstre hvad der har foregaaet og foregaaer i vort
Hjerte. Vi leve her i Ro og Fred, vi ere hædrede imellem hver
andre ; men lader os dog tilstaae her i den Alvidendes Huus, at
det ikke vår os altid saa let at opnaa hine Goder, at onde Røster
ikke ere os übekjendte, at vi ikke altid seirede saa fuldelig som
vi burde over deres Magt, at vi aldrig maae undlade at vaage
og bede og kjæmpe og besværge os selv med Guds Ords Kraft;
men at Æren, om vi seirede og seire er Guds, den Barmhjer
tiges, som giver os, om vi uddrive saaledes de onde Aander,
de gode Aanders Fred og Salighed til Løn.
Derfor Gud alene Æren — han, som skabte os og gav os
Saliggjørelsens Styrke. Derfor intet Hofmod om vi seire, om vi
ikke alene uddrive de Fristende i vort eget Indre, men beståa
os ogsaa hvor de lokke og true frauden. Ydmyghed, Beskeden
hed, er Ungdommens Ziir, men den pryder ogsaa de graa Håar,
Om Oldingen tør reise sig under den som under en Æreshimmel,
Usynlige opløfte over ham, hvor han gaaer, over den Kind som
aldrig rødmede uden af Sundhed engang, — om han tør reise
sig i Verden og tale højt til denne : Beskedenhed mod Gud skal
dog pryde ham ; og han skal lære den af sit eget Hjertes Skrøbe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:29:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-2/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free