Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Seid", fandt Tilhold hos ham, indtil Harald omsider indebrændte
baade dem og Sønnen. Han havde nemlig forbudt alt sligt Gjøg
leri, og foragtede i sit Hjerte det hele øvrige Hedenskab. Dette
Vidnesbyrd om sin gode, sunde Forstand aflagde han i sin Døds
stund, da han, seende mod Solen, henvendte sig i Bøn til Al
verdens Skaber og Fader. Mellem hans Sønner udmærkede
dog Bjørn sig ved sin Fredsommelighed, idet han tilbragte sin
Tid med Handelsdrivt fra Tønsberg, Norges ældste Kjøbstad,
hvorfor han ogsaa fik Navnet Farmand". Harald døde 80 Aar
gammel paa sin Gaard Augvaldsnæs paa Karmøen ved Stavan
ger, efterat han 3 Aar tilforn havde overladt Overkongedømmet
til Sønnen Erik, som dertil var udseet fra Fødselen af.
Erik Blodøxes Karakteer betegnes ved dette stygge Tilnavn.
Ellers var han en anseet Kriger af et anseeligt og smukt Ud
vortes. Efterat han og hans onde Dronning Gunhild havde ført
et Blodregimente et Aar efter Faderens Død, blev han og hans
Familie fordreven til England, hvor han skal være død som
Jarl og Kristen. Folket kaarede derpaa hans yngste Halvbroder
Håkon Adelstensfostre, saa kaldet fordi han var opfostret hos
Kong Adelsteen i England. Ellers fik han Tilnavnet den Gode",
thi han gjengav Folket Grundfriheden og Odelsretten, hvilket det
ogsaa betingede sig, og regjerede Norge i 19 Fredsaar saa godt,
at Jæmtland og Helsingeland frivilligt gave sig under Norge. Si
gurd Hladejarl, der paa Ørethinget havde overtalt Folket til
at kaare Håkon, var Kongens trofaste Raadgiver og Støtte, og
Lagmand Thorleif bidrog til at istandbringe Gulathings- og Froste
thingslovene, af hvilke den første skulde gjælde for det Vesten
fjeldske den sidste for det Nordenfjeldske. Da Erik Blodøxes
Sønner begyndte at gjøre Indfald paa Indfald fra Danmark af,
inddeltes Landet i Skibreder eller Distrikter, som maatte stille
visse udrustede Skibe, hvortil de skulde være paafærde saasnart
de antændte Bauner eller Varder gav Budskab om Fiendens Ind
fald. Almindelig Værnepligt paabødes paa en Maade, som kan
tjene vore Dage til Mønster. Hver Mand skulde udruste sig selv
alt efter sine Kaar og møde frem til sit Fylkes Forsvar, mens
kun et bestemt Udvalg var pligtigt at følge Kongen i Leding
udenfor dets og Rigets Grændser. Håkon, der forstod godt at
bruge sine skarpe Qværnbider", slog ofte Erikssønnerne bort;
men under Forfølgelsen af en Sejr, som han vandt med faa Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
