Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.380
Moreau. Til at tilintetgjøre Napoleon.
Bernadotte. Nu vel! Men naar nu dette er skeet, hvad vil
man da forlange, hvad vil man da gjøre?
Moreau. Oh, da ville vi overveje, hvad der videre skal gjøres!
Bernadotte. Vær De forsigtig! Hengiv Dem ikke til overdrevne
Forhaabninger. I Keiser Alexanders General-Adjutants Uniform
ville Franskmændene ikke igjenkjende Helten ved Hohenlinden!
Moreau. Men Koalitionen ?
Bernadotte. Hænger kun i en tynd Traad. Er Napoleon ikke
Keiseren af Østerrigs Svigersøn? Er ikke hans Søn denne
Fyrstes Dattersøn?
Moreau. Det veed jeg fuldkommen vel; jeg veed ogsaa, at
Gustav 4des Børn ere Keiser Alexanders Søstersønner. Den po
litiske Konvenients gjælder imidlertid Alt; Familieforhold gjælde
Intet mod den! Men hvilket Øjemed har De, min Prinds?
Bernadotte. Intet andet end at befrie det store europæiske
Fædreland fra det trykkende Aag, som Keiser Napoleon har
paatvunget det, jage Franskmændene tilbage over Rhinen, deres
naturlige Grændse, og tvinge Napoleon til endelig at erkjende
det franske Folks Rettigheder, for hvilke De og jeg saalænge
have kjæmpet. Det er alt, hvad jeg vil. Jeg troer desuden,
at gjøre Franskmændene en sand Tjeneste, ved at kjæmpe mod
deres nuværende Herre. Kunde jeg troe, at andre Planer bleve
begunstigede ved mig eller at jeg tjente en Andens Ærgjerrighed,
da vilde jeg paa Øjeblikket sønderbryde denne min Sabel!"
Dette fortjener at være sagt af Karl Johan, den gamle Ber
nadotte. Kun ville vi, at denne Sabel, som han holdt saa høit
i Ære, ogsaa skulde være bleven holden høiere i Priis end den
virkelig blev af de Magter, for hvis Sag den var dragen i en
Kamp, der maatte ledsages af en ikke mindre rystende i hans
Indre. Thi med denne Kaarde fulgte en Feldtherres Geni, som
dybest var trængt ind i Napoleons, stod det i moralske Kræfter
nærmest, kjendte bedst hans hele Taktik og det franske For
svarsvæsen i dets Indre, og — hvorfor skjule det, som maatte
gjøre den kostbarest — med den fulgte hans følelsesfulde Væ
sens Smerte, hans blødende Hjerte som Franskmand og en Re
publikaners Fornegtelse af sig Selv til Bedste for en Menneske
hed, hvis største Deel betragtede den med mistroisk, stupid
Forbauselse, mens Partierne enten triumferende miskjendte Selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
