Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
som et Slør, snart liig en alabasthvid Søile af et nedbrustet
Morganapallads. Over Magnus Blindes Valplads glimrede lige
som tusinde Spyd i Sneen. Ingen anden Lyd end Strømmens
Rislen, og et sagte Suk langs den øde Strand som om Luften
havde gjemt Slemmedegnens Smerte over Nederlaget, ingen anden
Glands end Maanens. Den herskede alene. Kun nu og da frem
glimtede en Stjerne, men traadte strax skjælvende tilbage.
4.
Medens de to yndige Søstre sad imellem de andre Piger, drøm
mende ved hinandens Hjerte — listige, da saae jeg et Væsen
med Annas Øjne og Linas Smiil ile hurtigen over Maaneskins
broen og komme tilbage med en Sværm af Alfer og Feer. Vor
Dronning er kommen!" sang de; „Annalina, hvor har du været
saa længe?"
5.
De godtroende Piger inde i Huset, som saae Søstrenes Skik
kelser længe omfavnende hinanden, sagde: Slumrer du, Anna?
Stille! Lina har lukket sine Øjne!" Og Menneskene paa Stran
den troede: Nu hvirvler Strømmen, Bølgerne toppes, de vente
Storm". Javist, de toppedes for Alles Øjne, men under Usynliges
Fodtrin, idet de dandsede og sang: Vor Dronning er kommen!
Annalina, hvor har du været saalænge?"
6.
Det smertede de stakkels Feer, at Dronningen elskede Men
neskene mere. Det smertede dem, fordi de kjendte disses Ond
skab og tungbente Prosaiskhed. Men under de Usynliges Dands
lister En sig bort — den skjønneste Fe med det huleste Hjerte,
en Forræderske af Kjærlighed eller Ærgjærrighed. Udover den
store Sjøs Flade fløi Conchylia til Mjøsens skumle Aand. Skynd
dig, Vældige!" — raabte hun — Dronningen, Du elsker, Anna
lina dandser i Sundet paa sin gyldne Bro. Skynd dig at fange
hende!"
7.
Og Aanden, der i voldsom Stolthed ikke viger for Havets, reiste
sig af sin Slummer under Helgø, og kom farende paa sine sorte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
