Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Almuen IX. 29
en Omløbstid af over 29 Aar, og 11) Uranus, 81 Gange større
end Jorden, 400 Millioner Mile fra Solen og med en Omløbstid
af næsten 84 Aar.
4.
Om flere af Planeterne bevæge mindre Planeter sig. De kaldes
Biplaneter, Drabanter, eller Maaner eiter vor Jords Biplanet Maa
nen, og ere i vort Solsystem 18. Om Jupiter har man opdaget
4, om Saturn 7 og om Uranus 6. Vor Maane bevæger sig
12 Gange om Jorden medens denne eengang bevæger sig om
Solen. Efter denne Maanens Bevægelse have vi vore Tidsaf
delinger Maåned og Uge; thi eftersom Maanen oplyses af Solen,
viser den sig af- og tiltagende, og naar den indtil Halvparten
har taget til eller af, saa kalde vi hiint det første, dette det
sidste Qvarteer eller Maaneskifte, og imellem hver af disse er
7 Dage.
Da Fixstjernerne ere Sole som vor Sol, ja mange endog større
end denne, saa slutte vi, at ogsaa Planeter med Biplaneter be
væge sig om hver af disse; og saamange Planeter, som bevæge
sig om en Sol, kalde vi tilsammen et Solsystem.
Maanen synes kun saa stor, fordi den er os nærmest af alle
Stjerner. Den er 50gange mindre end Jorden og 51,000 Mile
fjernet fra den. Naar Maanen træder imellem Solen og Jorden,
skjuler den en Dccl af Solen for os, og dette kalde vi en Sol
formørkelse. Men træder Jorden imellem Solen og Maanen, saa
kaster den en Skygge paa Maanen, og det kalde vi en Maane
formørkelse.
Da Himmellegemernes Bevægelser skee ganske regelmæssigt,
ere de Stjernekyndige (Astronomerne) istånd til paa det bestem
teste mange Aar forud at beregne naar Formørkelserne ville
indtræde, og hvorlænge de ville vare. En total Solformørkelse
d. e. naar Maaneskyggen bedækker hele Solskiven, vil saaledes
indtræde 19de August 1887.
Foruden Fixstjerner og Planeter gives der endnu et tredie
Slags Himmellegemer, som, fordi de have et langt Skimmer, lige
som en Lyshale, som oftest efter sig, kaldes Halestjerner eller
Kometer. Deres Baner ere ikke saa bestemte som de andre
Stjerners, men de kunne dog ligeledes beregnes d. e. Menne
skene kunne forudsige, naar de skulle vise sig. Det er deraf
klart, at deres Baner dog ere regelmæssige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
