Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.46
Tider, da alle deres Samlevende vare saa dybt nedsjunkne i
Uvidenhed og Overtro, at de drømte sig Guder eller overmen
neskelige Væsener i baade Dyr, Stene og Billeder, hvilke de
dyrkede som Afguder", vidst saa vel at bruge sin naturlige
Skarpsindighed ved at skue ind i Verden, at de hævede sig
over hiin Overtro ligetil Erkjendelsen af een Gud, som Alts
Ophav og Bestyrer.
Dette hæderlige Vidnesbyrd giver Historien Harald Haarfager,
den første Konge, der bød over det hele Norge. Ringeagtende
Folkets Afguder og Offringer, sagde han engang, medens han
endnu var ung: jeg sværger, at jeg aldrig skal ofre til de falske
Guder; men til den Gud alene, som har skabt Verden og Men
nesket; thi det vilde være daarligt af mig, om jeg vilde vente
Hjælp af Steen eller Træ".
Saalidet stort, der maaske synes for Os, at være i denne Yt
tring, røber den dog endnu mere en udmærket Aand, end hans
stolte Ord, at ville erobre hele Norge. Men for hans Samtidige
maatte den klinge som dumdristig Gudsbespottelse.
Giv ei aarhundredgammel Fordom Rum!
Den ældste Mening ofte mest er dum!
Ja, æres denne end af Folkets Flok,
det dertil være dig ei Aarsag nok!
Thorkil Mane, en Islænder, var ligeledes opdragen i Afgudstro ;
men da han naaede sin Mandomsalder, anvendte han meget af
sin Tid til Ettertanke over hvorvidt disse Fortællinger kunde
stemme med sund Fornuft. Han satte sin Tids Tro tilside, be
tragtede Naturen, tænkte, og overbeviste sig snart om, at den
da gjældende Tro var Fabel, og om at der maatte være eet alt
skabende, altstyrende Væsen. Denne Overbeviisning fulgte han,
ærede dette Væsen, og levede som en retskaffen Mand, skjøndt
i sine Samtidiges Øjne vistnok som en Gudløs, eller omtrent som
vi vilde betragte et Menneske, der hverken troede paa Gud eller
Udødelighed. Da han fornam, at det stundede til det Sidste med
sig, bad han sine Huusfolk at bære ham ud under aaben Him
mel; thi, sagde han, der vil jeg ligge, medens jeg døer, at jeg
i min sidste Stund kan see op til Solen, og tilbede den Gud,
der skabte den og Himmelen og Jorden".
Se, Disse opfyldte, skjøndt omgivne af Afguderiets Mørke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
