Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.50
iland, og, med Sværd i Haand, aftvang Bønderne ved Kysterne
Alt, hvad de behøvede ; og denne upartiske Retfærdighed øvede
han, endskjøndt han vel maatte forudsee, at han derved vakte
sig de farligste Fiender. Dette bekræftedes ogsaa siden, thi just
hine Mænd stødte ham fra Thronen.
7.
Trofasthed var en højtagtet Dyd hos vore Forfædre. En Mand
en Mand! et Ord et Ord!" gjældte fuldeligen hos dem, og de
agtede Sandheden i Sproget:
Din Tale er din Handlemaades Skygge.
Saavel af Ord som Daad vil Folk dit Rygte bygge.
Vidner vare da ikke nødvendige, for at bestyrke Tro og Love.
Den, som sveg endog et hemmeligt Løfte, blev anseet som Niding.
Fremmede kjendte vore Forfædre som trofaste Folk, og ærede
dem derfor. Udenlandske Fyrster vilde derfor helst have Nord
boere til sin Livvagt. Saaledes havde Keiserne i det forrige
græske Rige, som residerede i Konstantinopel, der nu er den
tyrkiske Storsultans Hovedsæde, bestandig en Livvagt om sig af
nordiske Folk, der fik Navn af Væringer eller Varanger. Harald
Haardraade var disse Trofastes og Kjækkes Anfører før han
blev Konge i Norge.
Nævne «Ven" sig blot med Munden
usselt Venskab er igrunden.
Venskab ei af Ord og Skrivt
kjendes skal, men af Bedrivt.
? ? *
Gregorius Dagssøn var en af den norske Kong Inges ypperste
Hærførere, hvorhos der var et trofast Venskab imellem ham og
Kongen. Det stod da sin Prøve engang i et Søslag mod En,
der tragtede efter Kronen, og kringsatte Kongens Flaade engang
i Glommens Udløb. Gregorius havde nemlig med øm Omhygge
lighed faaet overtalt Kongen, der var syg, til at trække sit Skib
ud af Slagordenen, men ilede selv i Kampen. Hans Skib kom
paa Grund, Fienden samlede sig om ham, og han kom i Fare;
men da Inge saae dette, kunde han ikke længer holde sig, greb
Værget, lagde ud, roede til, gav sig saa syg han var i Striden,
og delte Seiren med sin frelste Ven. Nogen Tid efter faldt Gre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
