Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Straf og Straffeanstalter. 195
uforholdsmæssigt vanskeligt. Mange ere ogsaa, ifølge vore Loves
lange Forøgelser af Straffetiden, blevne saa gamle under Straffen,
at de ikke længer kjendes i Hjembygden uden af Sagnet. Og
der staae de. Exemplet paa, at En i dette fortvivlede Tilfælde
atter stjal en Übetydelighed og angav sig, for (efter egen Til
staaelse) at kunne komme tilbage og ende sine Dage i Slaveriet,
er heller ikke gammelt.
Disse Særegenheder og den almindelige Lunkenhed i at tåge
Straflidte under Armene bragte Overs, for endeel Aar tilbage
paa nogle Ideer om Forsoningsindretninger, hvorved det Almin
delige skulde paalægges og sættes istand til at opfylde denne
af det private Samliv forsømte Menneskelighedspligt, hvilke løse
ligen udskizzerede tilstilledes en af vore Lovkommitterede. Der
opstilledes ogsaa som Grundsætning Afskaffelsen af Fængsel paa
Livstid i bogstavelig Forstand, for hvilkensomhelst Forbrydelse,
idet Loven ikke skulde udstrække sin Straf udover den fysiske
Mulighed at kunne eller den fornuftmæssige Sandsynlighed for
at ville begaae Strafbarheder. Graven skulde have en fredet
Forgaard, om kun af faae Alen; Haabet nogle Oljedraaber tilbage
for sin Lampe derindenfor. Den skulde altid kunne skimtes gjen
nem Aarenes sørgelige Perspektiv. De uskyldige Børn skulde
ikke ogsaa straffes med at blive negtet at lade Faderen døe i
deres Arme, naar de havde Hjerte til at ønske dette. Hvad
Naaden dog alligevel i de fleste Tilfælde gjør, skulde Loven ikke
blues for aabent at tilegne sig. Naar Retfærdigheden tilfreds
stillet havde ophørt med sin Virksomhed, skulde, ligesom i Himlen,
Barmhjertigheden begynde.
I Forsoningsstiftelsen skulde det staae saadanne Gamle frit for
at ende sine Dage, om de end ikke foretrak at vende tilbage til
et fremmedblevet Hjem. Dens Hovedhensigt skulde ellers være
i Almindelighed at lette enhver Straflidts Overgang til Samfundet.
Ingen Vanære skulde klæbe ved dette Opholdssted, der skulde
benyttes som Belønning for udløben Straftid og hvori dennes
sidste Aar skulde hengaae efter et Forhold omtrent som det
Pag. 180 antydede. Ad saadanne Trappetrin skulde Forbryderne
igjen blive brugbare Medlemmer af Samfundet og antagelige for
dette. Disse to Parter skulde saaledes tilvænnes hinanden igjen.
Nu styrtes de Straflidte lige ned i Samfundet fra Vanærens Galge
højde, og finde ingen Arme til at optage sig. Da Lemmer i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
