Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Straf og Straffeanstalter. 207
herlige uden Revolutioner eller Krigsbedrivter. I denne Sag
dikteres ogsaa hiint Bør" ikke blot af Kristendom og Menne
skelighed, men ogsaa af simpel Klogskab og Omhu for Ejendom,
ligesom store Arbeidsforetagender tillige altid ere i Massens
Interesse og i sin Udførelse store Forsørgelsesindretninger for
dens Trængende.
? ? *
Den praktiske Menneskekjærlighed, som har affødt, udført og
har til videre Forsæt at udføre Ideerne til Reform i Straffe
væsenet, eller denne Filantropisme," som den ofte kaldes med
et Fingerpeg paa endeel uheldige Forsøg, som med ligesaa daar
lig Haan benævnes blotte Experimenter," har imidlertid en værre
Fiende end den parlamentariske Sparsomhed. Det er dette Ju
risteri, der, ligefra de Belgiske og Franske revolutionære Advo
katers Dage, men vanslaegtede fra disse fyrige Fædres Novationer,
har trængt sit hjerteløse Herredømme ind i alle Statsforhold i de
konstitutionelle Stater. Filantropismen og dette føre i alle disse
en Strid, som kun for Menneskeheden har Seire saa ofte den
første ikke ligger under. I sit Betryk berøvet sin Ret til at an
erkjendes som enhver kristen Stats og al Regjerings Princip,
søger den i enkelte Stater, saasom især i England, Beskyttelse
og Styrke i enkelte Selskaber af specielle Øjemed; men isoleret
som den er i andre Stater, fordreven fra Nationalforsamlingerne,
bortfjernet fra Regjeringsbureauerne og Retsskrankerne , med
samme Foragt som om den var Poesi, har den kun den Trøst
at vende Øjet mod Hunlen d. e. for Menneskeheden, som saa
dan, mod Fremtiden. I dens Skyer ere hine Fængsler ogsaa
allerede byggede, og Filantropismens Hjertevarme vil engang
gjennemtrænge alle offentlige Forhold, dens Saft vil stige i de
tørre Piber, hvorpaa man nu spiller Nationernes Forventninger
om Konstitutionernes til Alt naaende Følger mangtet godt Stykke,
og disse besjungne bladfulde Palmer ville ogsaa skyde Blomster
og qvægende Frugter imellem.
Det kan ikke længer i de konstitutionelle Stater være Konger
og Aristokrater, hvorpaa saamange Foretagender af filantropisk
Varme og Opsving standse, uden forsaavidt nogen af disse In
stitutioner sluger for meget af Folkets Formue ; men hvorfor, da
det gik saa glat med selve Konstitutionerne, standse disse inden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
