Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
ikke være uvirksomme, saamange Metalanviisninger ikke hen
ligge, saamange Naturrigdomme ikke ligge begravede i vor Jord
eller gaa spildte fra vore Kyster, saa alt lammende en Mangel
paa Pengekraft ikke føles, slig Aager ikke trives, om Mosaiter
havde Adgang til Riget.
Men Spørgsmaalet skal støtte sig til Religion, Retfærdighed og
Menneskekjærlighed, til moralske Grunde mere end til økono
miske. Disse kunne danne et Slags Perspektiv i Baggrunden,
tabende sig i Egennyttens Eldoradoer. Derimod kan den vitter
lige Omstændighed fortjene den nærværende Lovgivnings Op
mærksomhed og Korrektur, at det alene er en Forglemmelses
feil af Afskriver, Redaktionskommittee og Rigsforsamlingen, at
det, mellem de øvrige Grundsætninger for Grundloven opstillede,
og den 16de April af Rigsforsamlingen antagne, Princip af fri
Religionsøvelse ikke findes i Grundloven, der vedtoges saaledes
som samme oplæstes i Mødet den 16de Mai 1814. Vel vare
Jøderne udtrykkelig undtagne, men denne Übillighed vilde falde
endnu mere skrigende i Øinene, om hiin mod Mahomedaner og
Hedninger liberale Bestemmelse var bleven staaende, som den
med Gud og Rette skulde. Nu er Grundloven i det Hele illiberal
i Religionshenseende, og Jøderne synes kun at have faaet en
Rem med af Huden, og Uretfærdigheden forholdsviis at være
mindre imod dem, da andre Troesbekjendelser ogsaa have faaet
sin Deel deraf. Denne hadske fordomsfulde Stemning imod dem
deltes dog ikke af alle Rigsforsamlingsmænd. Fra Grev Wedel
og nogle Andre hørtes Protester mod denne Fremfærd. Med
Uvilje, Beklagelse og Forundring over at en Redaktionsbommert,
som ovenomtalte, kunde passere, have ogsaa fra Tid til anden
Stemmer yttret sig paa Storthingene, i Blade og Skrivter. Vel
har man indladt sig mindre paa Bestemmelsen om Jøderne, men
man har dog aldrig streifet denne uden med Daddel. Navnlig
yttrer Hr. M. Ræder i sin Konstitutionshistorie : Som en virkelig
Feil (ved Grundl. § 2) bør man derimod vistnok ansee Slutnings
bestemmelsen, ifølge hvilken Jøderne ere fremdeles udelukkede
fra Adgang til Riget." Med hvilke Øine man end betragter dette
gjennem Aartusinder saa eiendommeligt udprægede Folk, hvilke
somhelst Tanker man end nærer om dets Karakteer og Gavnlig
heden af dets Virksomhed, maa man dog finde, at Grundl. Kon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
