Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indlæg i Jødesagen. 255
efter sine Love. Hvor de existere, friste de sit kummerlige
Tilvær kun ved hine Lovgivningers Træghed, som er bange forat
røre ved det Forældede — i denne Kasus for ikke at blive
manet om Retfærdighedens og Statsklogskabens Fordringer med
Hensyn til Jøderne overhovedet. f,Men — siger hiin lærde
Israelit selv — overalt vil Jødernes Menighed med Glæde opgive
alt derhen hørende, naar man vilde indrømme den om kun en
indskrænket Borgerret, end sige en fuldstændig retlig Lighed.
I Stater, hvor Jøder ere Borgere, maatte saadanne Egenheder
ingenlunde blive taalte naar de stred mod Borgernes Stilling.
Erfaring viser ogsaa, at Jøderne aldeles ikke lægge deres Op
hævelse Hindringer ivejen.
En anden Art af Bestemmelser gives der, som ogsaa føre
Navn af Love — isærdeleshed de om Omskjærelsen, Sabbathen
og Forbud mod visse Spiser — ligesom de katholske Bestem
melser om Fasten føre Navn af Fastelove. Men disse Bestem
melser betragtes af alle Jøder som udgaaende fra Religionen; thi
selv De — og deres Antal er paa alle Steder betydeligt — som
afvige derfra, gaae derved ud fra den Anskuelse, at deres Re
ligion kunde paa et højere Udviklingstrin undvære disse Ejen
dommeligheder, men ikke fra, at de fra først af ikke have staaet
i nogen Forbindelse med Religionen. Ganske feilagtig er da
ogsaa den Mening, at hine Love allerede fra Moses af have
været noget reent Politisk, en reen national Lovgivning, som
var fremmed for Religionen. Udenfor de religiøse Meningers
Gebeet hører den ikke, og de Mange som efter sin Overbeviis
ning holde sig for hævede over dens lagttagelse, troe sig ikke
derved bragte Staten en Haarsbred nærmere. Alle Jøder holde
sig i de Forhold, som sortere under de borgerlige Love, for
pligtede til übetinget at adlyde disse, men ikke til, for Statens
Skyld, at afvige fra eller holde sig andre Love efterrettelige.
Den historiske Anskuelse, som underlægger Ceremoniallovene
en politisk Natur, finder ogsaa, at Moses har betjent sig af
Abrahams Lære om den ene Gud, som har skabt Himmel og
Jord, blot som et Middel til at danne en Stat og forat erhverve
sin politiske Lovgivning i Eet og Alt Autoritet, ligesom i Rom
og de græske Republiker Præsternes og Augurernes Religion
tjente Statsøjemedene tilbedste. Det sidste og eneste Formaal,
Moses da skulde have havt for Øje, var altsaa Stiftelsen af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
