Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indlæg i Jødesagen. 285
derfor bliver det dog lige sandt, at uden kristen Tro er man
ingen Kristen, at Mængden i alle vore Lande ingen kristen Tro
har, og at man ikke kristner, men forbittrer og fordærver dem,
ved at paanøde dem Skin af hvad de hverken ere eller ville
være: saa hvor man vil have ærlige, med Øvrighed og Ind
retninger fornøiede Borgere, maa man lade Troen være en fri
Sag og gestalte alle borgerlige Indretninger saa uafhængige af
den som mueligt At enhver Øvrighed, ligesom enhver Enkelt
mand, der selv har kristen Tro, og føler sig lykkelig ved den,
stræber at udbrede den i sin Kreds, er vistnok naturligt og nød
vendigt, men netop naar man selv har nogen Tro, maa man jo
hade det tomme Skin, og vide, at den virkelige Tro lader sig
ikke paatvinge, og hvad Art det har med en Øvrigheds kristelige
Bestræbelser, som ei selv er kristelig, kan man jo forud vide.
Mener man nemlig, at en Øvrighed kan gjøre Alt hvad den
behager til kristeligt, blot ved at kalde det saa, da kan man vist
nok let finde paa Noget saa tomt og übetydeligt, at alle Lige
gyldige lade sig det behage, men det kan de virkelige Kristne
umuelig lade gjælde for Kristendom, saa enhver Bestraebelse for
at kristne Staten vil tidlig eller seent ende med en Krig mod
det ægte Kristelige, der hverken kan skifte Farve eller lader sig
forvandle til et tomt Skin.
Men ere nu alle saakaldte kristelige Grunde mod Jødernes
fulde Borger-Ret grebne af Luften, da er der kun een Indvending,
som kunde have nogen Grund, den nemlig, at de ere Fremmede,
som seent eller aldrig kan tabe sin Eiendommelighed og sammen
smelte med os.
Denne Grund prøvede man nu vel ogsaa i Folke-Raadet at
gjøre gjældende, men det maatte nødvendig mislykkes, da Jø
dernes Tilsidesættelse ei engang var nævnt i Forordningen, men
fulgte kun af Bestemmelsen, at Ingen kunde vælges til Medlem
af Raadet, uden han bekjendte sig til den kristelige Religion".
Det er altsaa vist nok et Spørgsmaal, om Feilen ikke blot ligger
deri, at Lovgiveren ei har givet den rette Grund for Jødernes
Tilsidesættelse, og ei ligesaavel fraskrevet dem Valgret, som
Valgbarhed, men ogsaa dette Spørgsmaal maa jeg besvare med
Nei; thi skulde nogen Indfødt udelukkes paa Grund af sin
fremmede Oprindelse, da maa det langt snarere være Tydskerne
end Jøderne, saa naar de Første blot behøve at være fødte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
