Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ole Haagenstad. 357
Heden for en Sag har brugt Argumenter, som ikke taale en alt
for nøje Undersøgelse, omendskjøndt det nok tør være det eneste
Exempel hos Haagenstad paa at han har ladet noget saadant
slippe sig af Munden. Øjensynligt skinner ogsaa en national
Uvilje over at Norge maa forsynes af Fremmede med saa vig
tige Forsvarsmidler, mens det tilforn forsynede baade sig Selv
og Andre dermed, igjennem; og den maa man holde noget til
gode. Haagenstad er ellers saa lidet som nogen Dødelig udsat
forat lade sig henrive af Følelsen. Det er paa engang en Feil
(for Storthingsmanden) og en Dyd (for Mennesket), som han
mangler.
? ? ?
IX. Paa 4de overordentlige Storthing.
16/2oOkt. 1836—24de Januar 1837.
Som Medlem af Odelsthinget havde Haagenstad, eiter Stor
thingets Opløsning den Bde Juli, faaet Tid til et tre Maaneders
Besøg hjemme indtil han atter maatte indfinde sig. Sammen med
Amtmand Weidemann, Embedsmændenes Haagenstad, yttrede han
sig imod Bevillingen til Landværnets nye Organisation, som han
mente kunde udfylde sin Bestemmelse saaledes som det var.
Det vilde være at danne en ny Krigsmagt, hvis Officerer dog
vilde overantvordes en ødelæggende Lediggang ved at drages fra
den aktive Tjeneste". Men Foss, Øvergaard og Castberg vandt
Slaget med 50 Stemmer. Det var tre Kapitainer, men de talte
som Borgere. De fremstillede Landeværnet som en National-
garde og som Landets sikkreste Værn, skjøndt Haagenstads For
sikkring om at Bonden, i paakommende Tilfælde, vilde vide i Masse
at værne Landet, var al Ære værd, og bør være skrevet enhver
Normand bag Øret. Selv har han engang, som anført, i 1814
skullet havt Bandolæderet over Skulderen som Landstorms-
Sergeant, og til den sildigste Alder er han nok Mand for i paa
kommende Tilfælde at indløse sine stolte Ord. Ingen Normand
skulde kunne reise fleer. I den Henseende ligner han en skotsk
Høilænderhøvding. De Bønder af Vaage, Lessja og Lomb vilde
være hans Clan.
Altid kjæmpende for hver Tommemon af Landalmuens Inter
esse, fremsatte han, under Behandlingen af Loven om Brændeviins
brænden, Forslag om, at de mindre Kjedler (under 100 Potter)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
