Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
han en Rigsforsamling af valgte Mænd træde sammen paa Eidsvold. Hele Na
tionen var ligesom elektriseret og vilde heller vove en Friheds-Kamp, end over
give sig som svenske Undersaatter, og den Enthusiasme, der besjelede Rigs
forsamlingen, er det vi for en stor Deel have at takke, at vi erholdt en Kon
stitution, der efter mine Tanker er den bedste, den frieste af alle europæiske
Statsforfatninger, en Grundlov, som det til enhver anden Tid, og under andre
Omstaendigheder ikke havde været os muligt at erholde. Som et Beviis herfor
troer jeg at kunne anføre, at selv den Mand, som havde den væsentligste Deel
i denne herlige Bygnings Opførelse, gjorde siden et afmægtigt Forsøg paa at
omstyrte eller idetmindste at undergrave en Deel af dens vigtigste Støtter.
Men skulde der være Haab om, at den paatænkte Friheds-Kamp kunde lykkes,
da maatte ingen Individers Interesser tilsidesættes, Alle være lige deelagtige i
Lovgivningen, og i Beskatningsretten, ingen Adel og ingen Stands-Forrettig
heder skulde for Ettertiden finde Sted. Paa disse Hovedgrunde byggede Rigs
forsamlingen den Forfatning, som blev dateret den 17de Mai 1814, der først
af Riksforsamlingen og siden af Nationen blev beediget, og til hvis Minde vi
med glad Erindring ville høitideligholde denne Dag. Lykkedes det end ikke
hiin ædle Fyrste, der blev valgt til at staae i Spidsen for den norske Nation,
at bøie de seirende Herskeres Politik, saa var han dog et Redskab i Forsynets
Haand, til at befordre vor Lykke, vor Frihed. Et ikke mindre Held var det
for Norge, at en ligesaa ædel Fyrste stod ved Roret i Naboriget, en Mand, der
selv i en Række af Aar havde kjæmpet for Friheden, og som saaledes ogsaa
agtede og ærede Andres Frihedsfølelser, og hvis ædle liberale Grundsætninger
bidrog til, at vi beholdt den besvorne Grundlov med saa liden Forandring,
som Rigernes Forening kunde tillade. Men selv denne ædle Fyrste med hans
bedste Villie havde det vanskeligt, formedelst den svenske Adels mægtige Ind
flydelse, været muligt at skjænke os en saa fri og saa liberal Forfatning, som
den, der nu, formedelst Eidsvolds Grundloven af 17de Mai, blev os tilstaaet. Havde
denne ikke allerede existeret, da er det tvivlsomt, om vi ikke mildest vare blevne
indlemmede under Sverig og sammensmeltede med dette Rige, ja maaskee al
deles udelukkede fra de Rettigheder, der ere tilstaaede de svenske Stænder.
Maaskee var Norge anseet som en erobret Provinds, over hvilken Sverig har
villet skalte og valte efter Behag. Man har villet bebreide Danmarks Regjering,
at den behandlede Norge stedmoderlig, at det, som Principalstat, trak de vig
tigste Indretninger didhen, at de største Embeder i Norge bleve besatte med
danske Adelsmænd. Disse Fakta kunne ikke afbevises, men det kan være
tvivlsomt, hvorvidt saadant kan lægges den danske Regjering til Last. Ind
retninger, der vare til fælles Gavn, kunde med mere Økonomi bestyres under
Eet, og de danske Embedsmænd, friere med Hensyn til Familieforhold eller
nærme Bekjendtskaber, havde bedre for at hæmme de underordnede Embeds
mænds Uorden og Vilkaarligheder1. Mulig de, der overførte Klager, vare mere
foranledigede af Mænd, der troede sig eller Beslægtede tilsidesatte, end at der
var nogen Grund til at anke over hines Ansættelse, eller deres Embedsførelse ;
desuden bleve norskfødte Embedsmænd ansatte i indbringende vigtige Embeder
i Danmark.
1? ? ?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
