Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
som med enhver anden god Indretning, at de kunne misbruges. Det var nød
vendigt, at Laan fra offentlige Indretninger kunne erholdes, om ikke Eien
dommenes Værd altfor pludselig, til mange Familiers Ruin, skulde falde ; thi de
Privates Formue var ved Pengenes Forandring næsten tilintetgjort, saa at hos
disse var intet Laan at erholde. Vel staaer det til Enhver, om de ville søge
disse Laan, men Ordsproget at Leilighed giver Tyve" er ogsaa herpaa anvendeligt.
Men da Skatterne nu ere saa meget formindskede, saa ville vi ogsaa haabe,
at fordums Velstand, lidt efter lidt, ved Nationens Vindskibelighed og Flid skal
vende tilbage. Lader det være vort faste Forsæt, vore ivrige Bestræbelser, at
gjøre os saa frie og uafhængige af andre Lande, som mulig! Lader os nøies
med Brugen og Nydelsen af Landets egne Produkter! Lader os kaste velfor
tjent Foragt paa de Spjaak, der søge at udmærke sig ved udenlandsk Stads
og Pragt! Lader Fred og Eendrægtighed og ædel Daad udmærke vor Kommune;
da ville vi og vore Efterkommere vorde lykkelige, da kunne vi sige som hiin
ædle Fyrste, der bidrog saa meget til denne Dags Udmærkelse, engang ved Be
tragtningen af tvende Dødninge-Hoveder og et udrundet Timeglas sagde:
Fred i Hjertet, Fred med Gud,
Døden vente vi fortrolig.
Dette Viisdoms store Bud
gjør Livet let og Søvnen rolig. — ! ! !
Idet vi nu med inderlig Glæde høitideligholde denne for den norske Historie
saa vigtige Dag, der stedse vil blive os og vore Efterkommere kjær, ville vi
ikke undlade med rørte Hjerter, at opsende vor Tak til Algodhedens og Viis
dommens Gud, der uden Krig og udenßlodsudgydelse tildeelte os dette uskatteerlige
Gode ; dernæst ville vi taknemmelig erindre vor store, vor vise, vor gode Konge,
der, næst det alvise Forsyn, har bidraget saa meget til vort Held, til vor Lykke ;
denne Fyrste, der kronede det herlige Værk, Skandinaviens Forening, hvilket
efter al Sandsynlighed vil være til begge Rigers überegnelige Gode. Denne
Fyrste, hvis højeste Ønske, hvis højeste Belønning er Folkets Kjærlighed, vil i Hi
storiens Aarbøger erholde en Udmærkelse, der kan sættes ved Siden af Sverigs
store Gustavs og Danmarks fjerde Kristians, og over ham ville vi nedbede
Himmelens Velsignelse, og over det kongelige Huus. Vi bør ligeledes med Tak
nemmelighed erindre den norske Regjering, der med utrættelig Flid, Nøiagtighed
og Sindighed har rygtet sit møisommelige og ansvarsfulde Hverv. Vi maae ikke
lade os blænde af dem, der ved idelig Dadel søge at more den mindre oplyste
Deel af Publikum. Naar det ikke er muligt at bestyre aldeles feilfrit en lille
Huusholdning, saa maa man ikke fordre Ufeilbarhed hos de Mænd, der bestyre
den store Statshuusholdning. Ikke mindre Tak skylde vi de mange udmærkede
Mænd, der med beundringsværdige Aandsevner have ledet Storthingene med
Orden gjennem de uvante konstitutionelle Former. Gid deres Fædrenelands-
Sind maa besjele de Mænd, der hædres med dette vigtige Hværv! Gid Libe
ralitet, Orden og Klogskab altid maa udmærke de norske Storthing, at deres
Beslutninger maa lede til Norges, til de forenede Rigers Held!
Idet vi slutte disse Betragtninger, ville vi gjentagende udraabe:
Held for Konstitutionen !
Held for de forenede Riger!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
