Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jødesagen i det norske Storthing. 393
Kongelig Resolution fritoges for at tilsvare disse Bøder mod at udrede
Bøder 30 Spd. efter LA—22—6.
35—36. Skrivelse fra Finants-Departementet til Justits-Departementet om
Leidebrev for Hofraad Hambro, som bekj ender sig til den mosaiske
Religion, for at kunne personligen i Kristiania gjøre Anbud og under
handle om et attraaet Statslaan, og fra Statssekretariatet til Justits-
Departementet, at af Hans Majestæt, paa Indberetning, at Regjeringen
under 3die Juni s. A. har bevilget Hofraad Hambro Tilladelse til at fore
tage en Reise til Kristiania med Omegn, og der opholde sig i en Tid af
6 Uger, var naadigst resolveret:
»Opbevares i Arkivet*.
37—40. Skrivelse fra Finants-Departementet til Justits-Departementet af
17de Juli 1834 om Leidebrev for Salomon Heine i Hamburg, som bekjen
der sig til den jødiske Religion, for at konferere med Departementet
angaaende en af Artiklerne i den med Hambro & Søn under 21de fore
gaaende Maaned afsluttede Kontrakt om et Statslaan — tilligemed det
originale Leidebrev, som tilbagesendtes, da det formedelst Sygdom ikke
benyttedes, og Kongelig Resolution af 27de August s. A. at Regjeringens
Indberetning derom skulde opbevares i Arkivet.
41. Regjeringens underdanige Indstilling af 14de Mai 1839 om Leidebrev
for Moritz Lichtenhein af Altona, som bekjender sig til den jødiske
Religion, samme Aar at foretage en Reise til Kristiania, Drammen og
disse Steders Omegn paa 4 Maaneder, hvilket bliver at indløse med
10 Spd. — tilligemed Formular til Leidebrev for Jøder.
Af denne Indstilling erfares de Grundsætninger, Regjeringen antager
i Henseende til Jøders Udelukkelse fra Adgang til Riget. Det hedder
nemlig deri: »Da Grundlovens § 2 blandt andet indeholder den Bestem
melse, at Jøder fremdeles ere udelukkede fra Adgang til Riget, maa Jdet
formeentlig antages, at det nu som forhen er overladt til Deres Majestæt
i særegne Tilfælde at tillade Personer af den jødiske Troesbekjendelse
at indfinde sig i Riget, og paa saadan deres Reise at tilstaae dem frit
Leide, ligesom det paa den anden Side er klart, at ingen Jøde, for
saavidt han ei henhører til den portugisiske Nation, lovligen kan opholde
sig her uden naadigst Tilladelse«. Og videre:
»Efter den Ugunst, hvormed Jøders Ophold her i Riget saavel i den
ældre Lovgivning som i Grundloven er betragtet, bør Tilladelse til et
saadant Ophold formeentligen kun meddeles, hvor det for Vedkommende
er af nogen særdeles Vigtighed personligen at kunne indfinde sig her,
og under Forudsætning af, at ingen særegen Betænkelighed derimod
frembyder sig, ligesom Tilladelsen ikke synes at burde gives større Om
fang med Hensyn til Tid eller Rum, end der kan skjønnes at ville
være aldeles nødvendigt til det tilsigtede Øiemeds Opnaaelse«.
Hans Ansøgning om Leidebrev sees at have gaaet ud paa Ophold i
Norge i en Tid af 2 Maaneder, men Indstillingen paa, at det kun skulde
bevilges for Ophold i Christiania og Drammen med Omegn i 4 Uger.
42—44. I Skrivelse fra Statssekretariatet til Justits-Departementet af 31te
Mai 1839, 27de Juli 1840 og 30te August 1841, hvorved meddeles 3de
Kongelige Resolutioner angaaende Leidebrev for bemeldte Moritz Lich
tenhein af Altona, den første af 24de Mai 1839, for en Reise til Kristiania
og Drammen samt disse Steders Omegn i en Tid af 4 Uger mod Betaling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
