- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 3 : 1839-1842 /
396

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.396
43—44 S. 337—339). Han citerer der Nordahl Bruuns Ord: »Uden at opoffre
mine Grundsætninger, men meget mere paa Grand af dem, agter jeg dig, o
Israel! og elsker dig med broderlig Samfunds Aand.« »Som luthersk Kri
sten», siger han videre, »staaer jeg paa Menneskehedens høieste Spids, kan
række min Haand til Jøden, Tyrken, Hedningen; Intet forbyder mig at kalde
dem Brødre; ja, min guddommelige Lovgiver, Jesus Christus, befaler mig
endog dette. Denne Tro har jeg antaget, og derfor har jeg antaget den;
saaledes forplanter jeg den paa mine Børn; de skulle elske Kristne, Jøder
og Tyrker, og velsigne den Time, da jeg først antog denne Tro. Mig fore
kommer enhver Afvigelse fra disse Grundsætninger at stride mod en ret
kristelig evangelisk Troes Aand«.
Jødernes Emancipation i andre europæiske Stater, hvilken er Gjenstand
for offentlige Forhandlinger i konstitutionelle og ikke-konstitutionelle Stater,
angaae ikke umiddelbar samme Spørgsmaal, som vi fortiden have at behandle.
Eet er at nægte Fremmede Adgang til en Stat, et Andet at nægte nogle
blandt Landets Indbyggere Deeltagelse i borgerlige Rettigheder. Ikke desto
mindre afgive disse Forhandlinger og Litteraturen vigtige Erfarings-Data til
Besvarelse af det første Spørgsmaal, hvorom det gjælder hos os. Kommitteen
har derfor anseet det som Pligt at gjennemgaae de trykte Skrifter, der
underhaanden ere den meddeelte, eller paa anden Maade have været til
gjængelige for den, over Emancipations-Spørgsmaalet og Forhandlingerne
derom, saavidt den Tid, der fra Thingets øvrige Forretninger har kunnet
afsees, har gjort det muligt. l Forsaavidt Disposition håves over dem, ved
lægges disse Skrifter til Ettersyn. I Henseende til det første Spørgsmaal, som
ved ethvert Forslag til Forandring i Grundloven nødvendig maa besvares, om
Forandringen modsiger Grundlovens Principer, eller angaaer enkelte Be
stemmelser, der ikke forandre Grundlovens Aand — maa Kommitteen gan
ske henholde sig til Høiesterets Betænkning. Den kan saa meget mindre finde
den Betænkelighed overveiende, som 2 af Rettens Medlemmer have lagt
Vegt paa, grundet paa de af Rigsforsamlingen vedtagne foreløbige Grund
sætninger, som den finder det klart baade af Forhandlingernes Gang i det
Hele og af Blandingen af Væsentligt ogi Uvæsentligt i Indholdet, at disse
Regler ingenlunde af Rigsforsamlingen ere betragtede som egentlige Principer,
det er: Regler paa hvilke Grundlovens øvrige Bud hvile som paa en fælleds
Rod, men alene som enkelte Bestemmelser, hvorom man foreløbigen var
blevne enige, som et Slags Udgangspunkt for den Kommittee, der var over
draget at udarbeide Udkast til Konstitutionen. Af deres udvortes Beskaffen
hed alene kunde det derfor beroe, hvorvidt de skulde blive til noget mere
end Regler for Kommitteen ved Udførelsen af det den overdragne Hverv,
blive Principer i Loven eller ikke. Under saadan Synspunkt kunde umulig
en saa enkelt og isoleret Bestemmelse, som Jødernes fremdeles Udelukkelse
fra Riget, komme ind under Begrebet om Lov-Princip. Ogsaa Bestemmel
sens Form tilkjendegiver den mere som Undtagelse fra eller Indskrænkning
i Hoved-Reglen om fri Religionsøvelse end som selvstændig Regel. Den er
desuden, hvad enten man betragter den som Regel eller Undtagelse, øien
synlig gaaet ud fra en Vildfarelse. Amtmand Falsen selv — Medlem ikke
alene af den konstituerende Rigsforsamling, men og af den Kommittee, der
forfattede Udkast til Grundloven — er i saa Henseende det paalideligste
Vidne. Han erklærer, at den Grund-Idee, som motiverede Rigsforsamlingen
1 Blandt disse Kateket Cohens Skrift om Jødernes Stilling i Danmark.
Udgiveren.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:29:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-3/0406.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free