Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jødesagen i det norske Storthing. 401
Retsbegreber, intet Menneske negtes at reise over en Stats Gebet, som ligger
imellem hans forrige Opholdssted og det Land, hvorhen han agter at begive
sig, da enhver Jordborger har en medfødt Ret til at existere overalt paa Jorden,
og altsaa at frembyde sig som Deeltager i Almeenheden, hvor han allerede
finder Jordbunden okkuperet af Beboere, hvilket forudsætter, at Muligheden
ikke spærres ham ved Negtelse af Adgang til det Land, med hvilket han vil
træde i Forbindelse".
Endelig tilraader ogsaa sund Politik hvad Retfærdighed og Religion saaledes
kræver, ikke übetinget at afskjære sig selv Muligheden af Forbindelsen med
Nogen, som kan være Staten eller nogen af dens Medlemmer gavnlig. Vel formener
Kommitteen det Udet rimeligt, at enten saadant politisk Gode, som det ene Parti
lover os, eller saadant Onde, som det andet Parti befrygter, vil resultere af
den Forandring i Privatlovgivningen, hvilken sandsynligen i Tiden vil paafølge,
naar Antagelsen af den heromhandlede Grundlovsforandring aabner Adgangen
dertil; men derfor gjælder ikke mindre den Statspolitikkens Fordring, at Staten
bør lade Forbindelsen mellem Menneskerne i Almindelighed saa fri og uhin
dret af Statslovgivningerne, som muligt, for at de Fordele, være sig smaa eller
store, som den fri Rørelse kan føre med sig, ikke skal tabes. Man tænke sig
Regelen om Fremmedes Udelukkelse som almindelig, og besvare sig Spørgs
maalet: Hvad vilde Virkningen paa det Hele eller paa Enkeltes Velvære deraf
blive? Hvad der saaledes vilde være Følgen i høieste Grad, naar Loven af
skar Forbindelse med alle Fremmede, er det stykkeviis eller i mindre Grad,
naar visse Former, saasom personlige Sammenkomster, udelukkes. Erfaring
har stadfæstet dette. Den har viist os Tilfælde, hvori Indskrænkningen har
maattet afhjælpes ved Leidebreve, igjennem en Grundlovsfortolkning, som Kom
mitteen med Høiesteret maa ansee idetmindste høist tvivlsom. Vistnok kan
denne Frihed medføre Skade ligesaavelsom Gavn. Men efter Mulighed at fore
bygge skadelige Følger af Friheden i denne Green som i andre, uden derfor
at tilintetgjøre den, er Privatlovgivningens Opgave. Det maa imidlertid erklæres
for aldeles vist, at i politisk Henseende kan intet tabes ved Grundlovsforandringen ;
thi, det kan ikke ofte nok gjentages, dennes umiddelbare Virkning kan ikke
strække sig videre, end til, deels at bringe Retsforholdene med Hensyn til Jø
der retligen tilbage til hvad de vare førend Grundloven blev til, det er hvad
den exekutive Magt faktisk anseer dem for ogsaa nu at være; deels at gjøre
det muligt for den lovgivende Magt at forandre Privatlovgivningen i denne
Dccl, saavidt den finder det hensigtsmæssigt. Alt bliver altsaa, uagtet For
andringen, som det faktisk har været, siden Regjeringen antog den i den seneste
Tid anvendte Grundlovsfortolkning med Hensyn til Jødernes Adgang til Riget,
med den Forskjel, at det Tvivlsomme i denne Fortolkning bortfalder. Ved
Forandringen vindes altsaa kun, at tilkommende Storthing faaer lige frie Hænder
for denne som for andre Lovgivningsgjenstande, og at de saaledes kunne gjøre
de Forandringer i den private Lovgivning angaaende Jøderne, hvortil Kristen
dom, Retfærdighed og Humanitet maatte give Anledning.
Da Kommitteen ikke drister sig til at gaae ind paa den Mening, som i den
senere Tid er søgt gjort gjældende, at Storthinget har havt Adgang til at give
Grundlovsforandringer en anden Form, end den, hvorunder de ere foreslaaede,
saa forbigaaes al videre Bemærkning i saa Henseende, end den, at om man
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 111. 26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
