Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Formaal: med Veltalenhedens ypperlige Gave til at bringe Sand
heden Sejer, Menneskeslægten Fremgang, Uskyldigheden Erkjen
delse og Triumf. Derfor, ved at være vedtaget af ham, ved at
være antaget af ham som eget, og ved Adoptionen lagt til hans
varme Hjerte, havde Sagen ikke blot erholdt en Forjettelse om
at seire, men et Stempel paa at fortjene det, en Vished om at
der vilde blive kjæmpet indtil Taarer for Seiren. Thi endnu mere
end hans Evner som Forhandlingernes Leder, er det den fuld
endte Veltalenhed og navnlig den Varme, der ligesom fylder en
hver af hans Foredrags Sætninger med Liv og Lys og pulserende
Blod, der gjør ham til vort meest udmærkede parlamentariske
Talent. Han henrives selv, og henriver derved. Han er, siden
han fremtraadte, den Eneste i Storthinget, om hvem det kan
siges, at han er veltalende i egentlig Forstand og i alle Ordets
Bemærkelser. Organ, Blik, Stilling, Gestus — alt har forenet sig
for at give hans overtænkte eller improviserede Foredrag det
meest fuldendte, inspirationsmæssige Udtryk, den meest ind
trængende Form. Dog er det aldrig poetisk, men i højeste Grad
rhytmisk og velklingende. Sørenssen er ikke af fuld Middelhøide,
men hans Veltalenhed er stundom af den Art, at den synes at
løse den vanskeligste af alle Opgaver: den at lægge noget til
den naturlige virkelige Høide. Den er uddannet, ikke studeret.
Hans mangeaarige Plæderen for Højesterets Skranker har givet
ham Øvelse, uden at betage hans Foredrag noget af dets Natur
lighed.
1 1830 begyndte han sin glimrende Storthingsbane som Repræsen
tant fra Kristiania, som derved har havt den Ære at skaffe Stor
thinget en permanent Præsident til Afvexling med Riddervold,
naar de trætne under Byrden. I 1839 vilde man bemærke, at
han ikke længer tilhørte Oppositionen, og man daterte dette fra
en Audienz hos Kongen, som da skulde have erobret hans Hjerte.
Hvilket Gemyt skulde ogsaa være mere skikket til at forståa og
skatte Carl Johans paa engang store og elskelige Personlighed,
hans historiske Betydning, hans Menneske- og Kongeværd og
hans Kjærlighed i Sind og Gjerning for Norge, end et dermed
saa beslægtet, end Sørenssens varmhjertede, følelsesfulde, enthu
siastiske? Men sin Overbeviisning har han altid tilhørt. Det er
den, som giver hans Tale dens ejendommelige Varme. Var det
ikke saa, skulde man snart mærke dens Aflunknen til Affektation,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
