Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jødesagen i det norske Storthing. 419
lingen, troer jeg dog af forhen faldne Yttringer om, at dette er en
Sag, hvorom Enhver iforveien har opgjort sin Mening, saaat Vo
teringen derfor gjerne kunde foregaae uden Debat, ikke at turde
være uden Frygt for Udfaldet, hvorfor jeg anseer det for en
Samvittighedspligt ogsaa at udtale min Mening. Det er dog mu
ligt, at der endnu kan være nogle Vaklende, som kunde lade sig
bevæge. Her er ikke Tale om hvad der er Sandhed og hvad
der ikke er det; men det er blot Fordommene man har at be
kjæmpe. Disse ere to Slags: religiøse og statsøkonomiske. De
Første ere tilstrækkelig oplyste og gjendrevne af Kommitteen.
Vanskeligt er det dog ikke at forklare hvorledes de ere opstaaede.
De skrækkelige Forfølgelser, Jødefolket har lidt, har optændt
zelotiske Jøders Had mod Forfølgerne, og forledet dem til at
fremsætte Læresætninger, der stode i Strid mod Moralen. Disse,
der vare svundne med Forfølgelsen, stode nu kun igjen som
Skrækkebilleder, hvorfor man imidlertid fordømte det hele Folk.
I vort Land har man vel ingen selvstændig Erfaring, men at For
dommen ogsaa her har rodfæstet sig, er naturligt, da Landets
Lovgivning jo har stemplet den jødiske Nation som en Pest, man
maatte sky. For disse Fordomme, som kun de Oplyste har kunnet
bortmane, har vel heller ikke Disse været saa ganske fri. Ja selv
iet af Foredragene idag har jeg troet at see Spor heraf. Jeg yttrer
dette, udtalende min Overbeviisning, men ogsaa overbeviist om,
at dette ikke vil eller kan blive optaget som nogen Fornærmelse.
Embedsmændene kom herop fra Danmark, og maatte have For
modningen for sig om at være oplyste Folk ; men hvorledes kunde
de virke mod Fordommene, naar de selv havde inddrukket disse
ved paa Regentsen fordetmeste kun at stifte Bekjendtskab med
Udskuddet af Nationen, med Schakkerjøderne ? Som et Exempel
kan jeg anføre den afdøde Olding Niels Hertzberg, der interes
serede sig saa varmt for Forslaget, men som selv erklærede, at han
med Vanskelighed havde kunnet frigjøre sig for de Fordomme mod
Jøderne, som vare opstaaede hos ham i hans Studenterdage. Men
i vor Tid har man mangfoldige Beviser paa, at der ikke er Noget
i Almindelighed at udsætte paa Jødernes Færd i Lande, f. Ex. i
Sverige og Danmark, hvor man behandler dem paa sømmelig Viis.
De beskyldes vel for Ulyst til nyttige Foretagender, men man
glemmer, at man paa samme Tid har negtet dem Lov til at be
skjæftige sig som andre Mennesker. De vise Paatrængenhed i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
