Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.428
— disse som af Fleerheden af Talerne ere fremførte — der be
væge mig til at stemme for Kommitteens Indstilling. Man maa
stedse uden materielle Hensyn handle moralsk rigtigt, da dette
stedse vil lede til velsignede Resultater; men at udelukke en
Klasse Medmennesker, uden nogen Brøde, fra at betræde Jord
bunden, kan vel Ingen paastaae er moralsk rigtig handlet. Han
fandt ogsaa saameget mere overveiende Betænkeligheder mod at
udelukke just denne Menneskeklasse, som den er Levninger af et
Folk, der saa at sige er Moder til vor Religion, og fra hvem Jor
dens Lærere og alle Menneskers Frelser vare udgangne. Maatte
han saaledes betragte Forbudet i Grundloven i moralsk Hen
seende for urigtigt, fandt han det ogsaa for sin Pligt at votere
for, at det snarest muligt udgik".
Men nu kommer altera pars ; men desværre for den ikke Huml
en", som man siger; men snarere Tyndtøl. Audiatur! Den, som
talte først, pleier at brygge det paa hvad Andre har sagt. Men
min Gud, det hvide Hoved, som reiser sig dernede paa første
Bænk, Agershuus Amts første Repræsentant, Thingalfabetets Alfa,
men ikke tillige Thingets Omega uden forsaavidt at han, som
sagt, gjerne bier til Andre har talt og saa kommer bagefter —
det er jo Tønsagers, fromt og mildttænkende, som om dets Hvidhed
var Naadesymbolet, en himmelsendt Dues skinnende Vinger, ned
dalet for at bortjage alle skumle, umilde og vildfarende Tanker
derifra? Tønsager måa være for, Tønsager, som er saa dannet
og human, at Folk i Graat, som sidde nær ham, troe, at han ikke
duer til at være Bonderepræsentant. ... Ak nei! Denne Gang
var dette Hvide Faareuld, simpleste Faareuld. Fra Ingen hørte
man et skrøbeligere Ræsonnement. Tønsager, den første Bonde,
som talte imod Sagen, begyndte nemlig med den naive Tilstaaelse,
at han var reist hjemmefra med sit Nei, fortsatte med at ind
rømme Vægten af de Fordringer, som Humanitet og Tolerance
opstille, hvisuagtet han dog vilde stemme imod, og sluttede med
den besynderlige Paastand, at man, formedelst den bestaaende
Civillovgivning ikke gavnede Jøderne ved det paatænkte (natur
ligviis det første nødvendige) Skridt. Maaskee havde der heller
ikke (efter tre Aar og megen Skrivtvexling) været Anledning nok
til offentligen at yttre sig om Forslaget." Saa skrøbeligt dette
Ræsonnements Grunde end vare, deelte dog Modparterne, som
man siden vil see, dem imellem sig, saa hver fik een af dem til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
