Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
tanter havde frafaldt sit Andragende om Garnison ; men Maaneden
gik ikke til Ende, før Cancelliet paany opskræmmedes af en Ind
beretning fra Adeler om nye befrygtede Uroligheder imellem
den simplere Almue og Strandsidderne, hvorefter Tropperne da
paany kom i Bevægelse. Det danske Generalitets- og Commis
sariats-Collegium anordnede derfor, under 28de April, igjennem
det norske i Christiania, at Generalmajor Dietrichson, uden Ophold,
skulde lade et sluttet Grenadeerkompagni afgaae som Garnison til
Arendal, og Ordre til Troppernes Opbrud paany afgik da den
ste Mai til Oberst Hesselberg og den 10de til Generalmajor
Dietrichson. Man maatte hente Hjælp udenfor Stiftet da de
Nationale kun vare lidet at stole paa, og Adeler var altfor bange
for at blotte Chr.sand formeget.
Imidlertid kom denne Forstærkning forseent. Aanon Salvesens
pludselige Optræden i Arendal, i en ny Værdighed, gjorde hur
tigere Hjælp nødvendig. Han troede Gemytterne tilstrækkelig
afkjølede, — saa kolde, at de allerede havde skudt lis, stærk
nok, til at han kunde sætte Foden ud og vove sig midt ud paa
den. Men han havde nær sat Livet til. Roligheden var ikke
troendes. Med ham, Prokurator-Lensmanden, Halen paa Øvrig
heden, den allerede før hans Tjeneste, den 15de Marts, Forhadte,
og nu derfor Belønnede, kunde ingen Fred være.
SEXTENDE AFSNIT
Belønningerne. Opløb i Arendal mod Solvesen. Militairet maa
atter paa Benene.
Regjeringen havde tillagt Urolighederne i Nedenæs og til
grændsende Amter og Lofthuus’s Personlighed for megen politisk
Betydning, til at der ikke nu skulde vanke Belønninger i Overflod.
Paagriberne undlode heller ikke strax at lægge for Dagen, at de
nu troede at have Krav paa at gjøre sin Lykke, eller, som Capt.
Hammer udtrykte det, paa at kunne „smigre sig med lykkelige
og glade Udsigter." Det havde meer end blot Udseende af, at
de befandt sig i Christiania som Folk, der vare flygtede for at
redde sit Liv; men det gjaldt nu om at kunne faae præsentere sig
i Kjøbenhavn. Det lykkedes ogsaa Hammer sidst i Maaneden, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
