- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 4 : 1841-1843 /
176

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Europa af Ret og en Sympathi i de nærmere Lande, og ikke
mindst i Sverige, som langtfra blev uden heldig Indflydelse paa
deres Befrielsesværk. Historiens ædle Kjerne, som den blotter
for ethvert ufordærvet Øje, at intet sandt moralskt Godt sporløst
forsvinder, intet af himmelsk Oprindelse nedgraves saa dybt, at
det ikke spirer op igjen, viste sig ogsaa her. Strømmene af norskt
Blod og Guld vare ikke flydte ganske forgjæves. Norges politiske
Feil imod sig selv vare private Dyder, som jo ikke negtes Agtelse
selv af dem, der ikke gjøre sig nogen Samvittighed af at bedrage
dem. Landet var blevet bekjendt ved sine Lidelser og ved Rygtet
om dets Folks dydige og kraftige Karakteer; Europa, forsaavidt
det kjendte denne sin egen Hjørnesteen, havde ondt af det, og
fandt det ikke saa ude af sin Orden, om den fiirskaarne,
trohjertede Tjener endelig blev kjed af sin Junkers Utaknemlighed, som
han saa ofte var gaaen i Ilden for, og endelig fandt det for grovt,
at lade sig bortspille som en russisk Livegen, benyttede sig af
Leiligheden, og satte sig ned som selvstændig Borger. Norge slap
ud som en Politikens, en Aarhundredernes Kaspar Hauser; en
sympathisk Medlidenhed, liig den, som nys gjennemløb Europa
for dette ulykkelige Individ, greb de ædlere Statsmænd; og der
er kun liden Tvivl om, at de samme Følelser talte i Carl Johans
Hjerte, som i 1814 fyldte „the Stars, the Couriers, the
National-Intelligenzers“ o. fl. anseede engelske Journalers Spalter med
Opraab for Norge og i Underhuus og Overhuus opløftede de
verdensberømte Statsmænd Wynne’s, Mackintosh’s, Lambton’s,
Whitebread’s, Ponsonby’s, John Russel’s, Wilberforce’s, og de kongelige
Hertuger af Sussex’s, og Gloucester’s, Grey’s, Holland’s,
Grenville’s, Wentworth’s, Stanhope’s, Lauderdale’s og de øvrige
protesterende Lorders og Parlamentsmedlemmers ædle Røster for at
bringe Ministrene til at „fraraade de øvrige Magter den grusomme
Uretfærdighed, at undertvinge det redelige og uskyldige Folk i
Norge.“ [1]


[1] Bladet „Tiden“ 102. 103. 106./1814. Earl Grey anmærkede i Overhuset 10de Mai „at
endog i et paa Tildragelser saa rigt Tidspunkt, og midtimellem saa talrige og
overordentlige Forandringer, som vare nu ved at endes til Europas Rolighed,
tvivlede han meget, om Deres Herligheder nogensinde vare indkaldte til at
omhandle en Gjenstand af større Vigtighed i Grunden, end den, han bad om
Tilladelse til at anbefale deres Agtpaagivenhed. Lærereglerne om Tro og Love,
om moralsk og politisk Retfærdighed, den offentlige Lov og Fortolkningen af
Traktater — alt det ere DD. HH. nu indkaldte at tage i Overveielse inden de
tilkjendegive deres Dom om Ministrenes Fremgangsmaade imod Norge, inden de
bestemme dette Lands og Folks Tilstand — et Folk, som ikke har gjort os nogen
Uret, som alene var os bekjendt for dets Kjærlighed til Fædrelandet, for dets
Flittighed(?), for dets Dyder, og som altid har viist Tilbøielighed til at
vedligeholde venskabeligt Samqvem med den britiske Nation.“ Wynne’s Foredrag og
Proposition i Underhuset, 12te Mai 1814, om at dette i en Adresse skulde
anholde om Prindsregentens Intervention til Fordeel for Norge, er ganske i samme
Aand og Tone. Selv Modparten Canning henreves til at yttre, at „der var ingen
Priis, han jo vilde betale for at være befriet for den Forpligtelse, der tvinger
ham til at krænke Norges Rettighed til at modsætte sig Afstaaelsen“ — en
Yttring, som, efter Moniteuren, hvorfra vi have denne Beretning, vakte „høje Skrig:
„hør!“ fra Oppositionen. I Underhuset erklærede 71 sig for Wynnes Forslag.
Kl 1 om Natten endtes disse Debatter — et vigtigt Klokkeslag for Norge, som
vi senere skulle see. I Overhuset protesterede 11 Lorder mod Majoritetens
Beslutning, at fortolke Traktaten med Sverrig som Forpligtelse til at tvinge Norge.
Cfr. Cursory remarks on the meditated attack on Norway, comprising strictures
on Mad. de Stael-Holsteins Appeal to the nations of Europe, with some
historical and statistical fragments relating to Norway. Lond. 2. Edit. Oversat af
P. Fasting, Kristiania, 1814, under Titel: „En Stemme fra England o. s. v. især
om Norges Afstaaelse.“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-4/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free